Artikel top billede

Steve Jobs' enke bryder sin tavshed

For første gang efter sin mands død har Steve Jobs' enke givet et stort tv-interview.

Det sker kun sjældent, at Laurene Powell-Jobs viser sig i offentligheden, og hun har ikke stillet op til tv-interviews siden sin mand Steve Jobs' død i 2011. Men nu har hun gjort en undtagelse. Laurene Powell-Jobs har givet et stort tv-interview til NBC, hvor hovedtemaet er hendes nye projekt - en dokumentarfilm om indvandrere i USA.

Men Steve Jobs' enke taler også om sin mands eftermæle og det billede, som Apple-chefen skabte af sig selv.

"Steve har efterladt to forskellige eftermæler. Et privat og et, som alle kender. Den offentlige arv er hans produkter, som han skabte og elskede. De har ændret vores liv og den måde, som vi kommunikerer med hinanden på," siger Powell-Jobs til NBC.  

Steve Jobs havde en drøm om at bygge perfekte produkter, fortæller hun.

"Det er lykkes for ham. Og det er skønt at leve med denne arv," siger hun.

I interviewet bliver hun også spurgt til, hvordan det føles, når hun holder i et trafikkryds, og en masse mennesker med iPod-musik i ørerne krydser gaden.

"Det er cool," siger hun smilende og tilføjer mere alvorligt: "At gøre noget, som glæder dit hjerte, som er vigtigt for dig og ændrer verden - det er et skønt livsindhold," siger hun.

Ligesom sin mand har Powell-Jobs også en mission. Hun slår på tromme for den såkaldte Dream Act, et lovforslag, som skal gøre det lettere for nogle indvandrere at blive i USA.

Der er mange unge mennesker i landet, som har en universitets-uddannelse, men mangler en officiel opholdstilladelse og dermed heller ikke har lov til at arbejde.

Powell-Jobs beskriver deres skæbner i sin dokumentar "The Dream is Now", der er produceret sammen med filmskaberen Davis Guggenheim. Han står også bag miljøfilmen "An Inconvenient Truth" fra 2006, hvor den tidligere vicepræsident Al Gore advarer om den globale opvarmning.

Al Gore har arbejdet tæt sammen med Steve Jobs som bestyrelsesmedlem hos Apple.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere