Artikel top billede

Her er Microsofts nye apps til Windows 8

Så har Microsoft opdateret sine vigtigste apps i Windows 8. Se nyhederne her.

Fra i dag er der nye versioner af Microsofts apps Mail, Calendar og People til Windows 8, som ligger klar til download i Windows Store. Senere i år kommer en større opdatering til Windows 8 under kodenavnet "Blue", og det markerer samtidig den første af de årlige opdateringer til Windows.

Men allerede nu er Microsoft altså klar med opdateringer af sine apps i Windows 8. Dermed reagerer Microsoft også på den udbredte kritik af de apps, der er inkluderet i operativsystemet. Mange brugere føler, at de ligner betaversioner snarere end færdige programmer.

Det skal så ændres nu med de nye versioner. Den nye Mail app har et filter, så man kan nøjes med at få vist ulæste beskeder. Der er også nye funktioner til at oprette og slette mapper, og det er blevet lettere at markere alle beskeder i en mappe, så de kan flyttes eller slettes.

Desuden er det nu muligt at markere enkelte e-mails, så de dukker op i en særlig mappe. Det er lettere at tilføje links og lister i sine beskeder, og nu bliver formateringen bevaret, når man tilføjer indhold fra andre applikationer.

For at spare plads er det kun mails fra de seneste to uger, der gemmes lokalt. Denne indstilling kan nu ændres. I den nye version kan man også søge i de mails, som ligger på serveren. Der er nu tættere integration med Microsoft Exchange.

Calendar-applikationen har fået et nyt design og enkelte nye funktioner. Der er blandt andet mulighed for at videresende en invitation og sende en besked til alle deltagerne i en begivenhed.

I Microsofts People-app er der nu mulighed for at skrive statusopdateringer og tweets. Der er også en feed med nyheder fra alle venner, der kan filtreres ud fra bestemte sociale netværk.

Blå Windows er på vej

Den store "Blue" opdatering til Windows 8 kommer altså først senere i år. Det menes, at udviklingen er nået omtrent halvvejs. Den færdige version ventes tidligst til august. En testversion blev lækket i weekenden.

"Blue" er ikke kun kodenavnet for en opdatering til Windows, men også for nye versioner af Windows Phone, Windows Server og de forskellige tjenester i Live-platformen.

Det er altså en bølge af produktopdateringer, som ikke nødvendigvis kommer på den samme dag, men som skulle være klar omtrent på samme tidspunkt.

Der kommer flere mindre fejlrettelser og opdateringer inden Blue, men her er der altså tale om en meget betydelig opdatering af de forskellige platforme.

Microsoft er ved at gennemføre en større omstilling, hvor man tidligere har leveret større opdateringer til sine platforme med to-tre års mellemrum. Nu skal det ske årligt, og Blue bliver den første af disse opdateringer.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilke nye funktioner der kommer til at indgå i Blue. Men den lækkede testversion indeholder blandt andet version 11 af Internet Explorer browseren og fire nye apps til startsiden.

Samtidig arbejder Microsoft også på en efterfølger til det aktuelle Windows, der går under betegnelsen Windows 9. Derfor kan der opstå forvirring hos kunderne.

Men Microsoft ventes at betegne Blue som en "opfriskning" af Windows 8 og ikke som et helt nyt operativsystem. Det betyder så også, at Blue bliver gratis for brugerne, ligesom de forskellige Service Packs til tidligere versioner af Windows.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere