Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede Ikon

62-årige Jan Dudzik er tidligere key account manager hos Tech Data, gift med Lillian og bor i Ringsted.

Sælger: Hold nu op med at sælge på pris

Key account manager Jan Dudzik er træt af, at selv topprodukter bliver solgt på pris: Sælg i stedet på de fordele, som kunden opnår.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Branchens hurtige teknologiske udvikling, som stiller store krav til, at man konstant er forandringsparat for at være blandt de bedste.

Og hvad bryder du dig mindst om?

At jeg pt. ikke er en del af denne spændende branche. Og at mange handler med markedets bedste produkter bliver solgt mest på pris og ikke på de fordele, som kunden opnår.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

At jeg igennem tiden, sammen med mine tidligere dygtige kollegaer, har opnået salg og vækstmål på de produktområder, som jeg har haft ansvar for i et presset marked, hvor vækst ikke var givet på forhold. Som f.eks. Philips' LCD-projektorer, da dette marked startede, og hvor vi endte med at være nr. 2 i markedet, samt at det lykkedes at sikre Philips-monitorer en markedsandel blandt de største skærmmærker.

Og hvad vil du helst glemme?

Når man efter en stor arbejdsindsats med kollegaer og forhandler ender med at tabe en ordre, hvor beslutningen er taget af andre grunde end de forretningsmæssige.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Her er det uden tvivl Jørn Rosenmeier, som gav mig chancen for at komme ind i it-branchen, så jeg igennem de sidste 14 år har haft mange spændende arbejdsopgaver og oplevelser, som jeg vil huske i tiden fremover.

Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

Nøjagtig det samme. Så derfor håber jeg, at der findes en virksomhed derude, som kan gøre brug af mine kompetencer og mit store og gode netværk hos B2B-forhandlerne.

Hvad er lige nu den største trussel mod it-branchen?

At den manglende vækst lokalt og internationalt kan betyde, at produktudvikling sættes på mindre blus end i tider med vækst.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?

Sikre at alle danskere uanset alder og social status bliver klædt bedst muligt på med hensyn til it-kompetencer, så flest mulige kan sikre deres nuværende job eller forbedre deres fremtidige jobmuligheder.

Hvordan tackler du arbejdspres?

Ved benhård prioritering af arbejdsopgaverne - samt altid at se glasset halvfyldt og ikke halvtomt, således at humøret er i top, hvorved arbejdspresset klares bedst muligt.

Hvordan kobler du af?

I godt selskab med familie og venner. Samtidig har det været vigtigt for mig at huske at slukke for mobilen og mails, når man endelig har fri og er sammen med dem, man holder mest af.

Hvad laver du om ti år?

Godt spørgsmål, nu hvor jeg er fritstillet efter mange år på arbejdsmarkedet. Men jeg håber at få en second chance, så jeg kan fortsætte i et salgsjob, hvor jeg kan gøre en forskel for "min" virksomhed og kunderne.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere