Mydoom-efterfølger angriber Microsoft

Ormen Doomjuice spreder sig via netværket til Windows-pc'er, der allerede er inficeret med ormen Mydoom. Via Mydooms bagdør får Doomjuice adgang til systemet og iværksætter et netværksangreb mod Microsofts webserver.

I kølvandet på e-mail-ormen Mydooms hærgen på internettet er der dukket en ny type orm op, som bygger videre på det arbejde, Mydoom allerede har udført.

Først kom ormen Deadhat, og mandag kom ormen Doomjuice, der også er blevet døbt Mydoom.C.

Fælles for begge orme er, at de ikke spreder sig via e-mail, men derimod afsøger netværket for at opspore Windows-pc'er, der allerede er inficeret med Mydoom.

Mydoom-varianterne A og B installerer begge en bagdør. Det er den bagdør, som både Deadhat og Doomjuice benytter til selv at få adgang til pc'en.

Angriber Microsoft

Doomjuice er ligesom de to Mydoom-varianter lastet med et tidsindstillet netværksangreb, denne gang udelukkende mod webstedet microsoft.com.

Fra 9. februar til 12. februar iværksætter Doomjuice sit angreb mod Microsoft med tilfældige intervaller. Efter 12. februar vil ormen starte sit angreb, i samme øjeblik programmet startes.

Doomjuice starter op til 80 parallelle tråde, som hver især forsøger at hente index-siden hos webserveren microsoft.com i en uendelig løkke.

Antivirusfirmaerne har kategoriseret Doomjuice som en lavrisiko-orm, da ormen kun kan sprede sig til pc'er, der allerede er inficeret med Mydoom. Dermed er der en naturlig øvre grænse for, hvor mange maskiner der kan blive inficeret.

Til gengæld kan programmøren bag Doomjuice være forholdsvis sikker på, at de maskiner, som er inficeret med Mydoom, ikke har et opdateret antivirusprogram installeret. De samme maskiner vil derfor være sårbare for at blive inficeret med nye orme, indtil systemet renses og sikres.

Antivirusfirmaer om Doomjuice

Computer Associates

F-Secure

McAfee

Sophos

Symantec

Trend Micro




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere