Artikel top billede

Hvor svært er det at reparere din tablet?

Hvis din tablet-pc går i stykker kan det blive meget svært at reparere den. Det fortæller iFixit, der er kendt at splitte nye computere i atomer og analysere deres indmad. Som ComON kunne fortælle tidligere i denne uge, har Microsofts nye Surface Pro computer fået en reparations-score på 1 ud af 10 hos iFixit. Det er meget svært bare at åbne computeren og det hele er limet sammen med en tjære-lignende substans.

Nu har folkene hos iFixit lavet en "Tablet Repairability" list, hvor de mest populære tablet-pc'er bliver bedømt med en score fra 1-10. Her kan du se, hvor nemt det er at reparere din tablet. Surface Pro lander altså helt i bunden med et 1-tal.

Men det er ikke kun Microsofts produkt, der får dumpekarakter. Tablet-kongen iPad klarer sig heller ikke meget bedre. Den nye iPad Mini har fået en meget lav score på 2. Det er brugt masser af lim og skjulte skruer, som gør det svært at reparere den.

Det samme gælder for iPad 2, 3 og 4. De har også kun fået en score på 2. Der er en høj risiko for, at glasset knækker hvis man forsøger at åbne enheden.

Microsofts Surface RT klarer sig lidt bedre med et 4-tal. Men iFixit kritiserer, at LCD'en er smeltet sammen med glasset på fronten.

I toppen af listen ligger Dells XPS 10, der har fået et 9-tal. Den er nem at åbne og der er farvekodede skruer og kabler med etiketter inde i computeren.

Amazons Kindle Fire klarer sig også godt med et 8-tal. Den har et simpelt design med standard-skruer og den kan åbnes uden større problemer. Men glasset er fastgjort til rammen.

Samsung ligger også godt i feltet med en score på 8 for sin Galaxy Tab 2 7.0. Tablet-pc'en har et modulært design, hvor de enkelte komponenter nemt kan skiftes. Men der er brug for en varmepistol for at skifte LCD'en og det trækker ned.

Den første iPad er faktisk nemmere at reparere end efterfølgerne. Den har fået en score på 6. Frontpanelet er fastgjort med clips, så det er let at fjerne, og LCD'en er også nem at pille ud. Men til gengæld er det meget svært at skifte batteriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere