Administrerende direktør for CSC Scandihealth, Freddy Lykke, stopper hos it-giganten.
I stedet begynder han som administrerende direktør for Cetrea A/S.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Cetrea skriver, at den nye direktørs opgave er at få selskabets salg øget i udlandet.
Ser mod udlandet
"Med sin store nationale og internationale erfaring indenfor sundheds-it vil han kunne bidrage kolossalt til at realisere strategien om at markedsføre og sælge Cetreas produkter internationalt,", udtaler Jakob E. Bardram, der er professor og medstifter af virksomheden.
CSC Scandihealth har i de sidste år også satset på at få dets produkter rundt om i verden.
49-årige Freddy Lykke begynder i sit nye job hos Cetrea den 1. april 2013.