Løbet er kørt for Unitedlinux

Unitedlinux, et samarbejdet mellem fire Linux-distributører, fik aldrig vind i sejlene. Unix-selskabet SCO Group nægtede at forlade samarbejdet til trods for, at det ikke længere støtter Linux. SCO hævder, at Linux indeholder programkode, der er kopieret direkte fra Unix.

Unitedlinux er reelt lagt i graven. Samarbejdet er forbi mellem de fire Linux-distributører, som sammen forsøgte at skabe en modvægt til Red Hat.

- Juridisk lever selskabet stadig, men jeg slukkede lyset, da jeg gik, siger den tidligere Unitedlinux-chef Paula Hunter til nyhedstjenesten Zdnet.

Der var lutter gode intentioner i luften, da de fire Linux-distributører Suse, Caldera, Turbolinux og Connectiva i maj 2002 gik sammen om at skabe en fælles front, der skulle gøre det lettere for potentielle Linux-kunder at finde rundt i distributionsjunglen.

Samtidig ville de fire distributører forsøge at udfordre Red Hats dominerende position på markedet for kommercielle Linux-løsninger.

Men sådan skulle det ikke gå. Caldera International købte som bekendt selskabet Santa Cruz Operations inklusiv rettighederne til operativsystemet Unix og skiftede navn til SCO Group. Selskabet valgte at satse på Unix-produkter frem for Linux, og senere blev Caldera Linux helt aflivet.

Da SCO Group indledte sin juridiske kamp mod hele Linux-verdenen, var det ikke ligefrem givtigt for samarbejdet. SCO hævder fortsat, at der er kopieret kode fra Unix til Linux, og har slæbt IBM i retten for krænkelse af SCO?s forretningshemmeligheder.

Trods balladen mellem SCO og de øvrige Linux-distributører nægtede SCO at trække sig ud af Unitedlinux-samarbejdet.

- Så længe de stadig var medlem af konsortiet, var det fuldstændig umuligt for os at sætte nye projekter i gang, siger Paula Hunter.

Mens SCO bremsede for udviklingen af Unitedlinux, gik en anden af parterne sine egne veje. Suse blev købt af Novell, fik støtte af IBM og fik både større markedsandele og bedre økonomi. Dermed løb Unitedlinux-projektet ud i sandet i løbet af 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere