Artikel top billede

Apple overvejer at droppe Intel-processorer

Apple vil angiveligt udskifte Intel-processorerne i sine computere med ARM-teknologi.

Nu ser det ud til, at Apple vil erstatte Intels processorer i Mac-computerne med sine egne ARM-chips. Det melder Bloomberg. Den samme ARM-teknologi bruges allerede til Apples mobile enheder, som iPad og iPhone.

Tre unavngivne kilder fortæller til Bloomberg, at Apple er overbevist om, at ARM-processorer på et tidspunkt bliver hurtige nok til at køre stationære og bærbare computere. Dette skifte kommer ikke til at ske lige med det samme. Det ventes først at ske i 2017.

Apple-chef Tim Cook ønsker at tilbyde kunderne en ensartet brugeroplevelse på bærbare, telefoner, tablets og fjernsyn, og det vil være lettere, hvis alle platformene kører på den samme chiparkitektur. Det kan også betyde, at Mac OS og iOS bliver smeltet sammen til ét styresystem.

I 2006 skiftede Apple fra PowerPC-platformen til Intel-cpu'er. Det var den nuværende Apple-chef Tim Cook, der forhandlede de nødvendige aftaler på plads med Intel. Men i de seneste år har Apple opkøbt flere chipudviklere og dermed fået stor ekspertise på ARM-platformen. Både iPhone 5 og den nyeste iPad indeholder en ARM-chip, som Apple selv har udviklet.

Der har tidligere været rygter om, at Apple ville lancere en Macbook med ARM-processor. Det er dog ikke sket endnu. Men ARM bliver allerede brugt i bærbare computere og servere. Den nye ChromeOS-notebook fra Samsung indeholder således en ARM-cpu.

ARM har traditionelt en stor fordel i forhold til Intel-processorer, når det gælder energiforbrug, men ydelsen er stadig ikke på samme niveau. Det kan ændre sig i løbet af de kommende år. Samtidig har Intel også forsøgt at matche energiforbruget med nye mobile processorer.

En analytiker hos Gartner mener, at Apples beslutning kan blive retningsvisende for hele pc-branchen.

"Apple er en trendsetter, og hvis de laver deres egen chip, vil mange andre også følge efter. Hvis mobilitet er vigtigere end funktionalitet, bliver situationen helt anderledes end i dag," siger analytikeren Sergis Mushell.

Det kan blive et stort problem for Intel, som stadig har mere end 80 pct. af markedet for pc-processorer. Senest har Intels største konkurrent AMD meldt ud, at man også vil fremstille ARM-processorer. Hverken Intel eller Apple har ønsket at kommentere historien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere