Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Gratis værktøj kan hacke kritiske danske systemer

Hackerne er blevet mere organiserede og ved hjælp af frit tilgængelige databaser, er det nemt at finde et gratis værktøj og sårbarheder i dansk kritisk infrastruktur.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Forslag: Bøder til danske firmaer for dårlig it-sikkerhed

Så nemt får du adgang til det danske forsyningsnet

Danmark står potentielt overfor et skrækscenarie, der er store Hollywood-film værdige, mener it-sikkerhedsekspert.

"Det er et Die Hard-scenarie, vi står over for. Nedkobling af forsyningsnet eller direkte fysisk sabotage mod kritisk infrastruktur, har verden set i flere tilfælde," siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS.

Problemet er it-sikkerheden i det følsomme danske produktionsmiljø, der blandt andet styrer forsyningen af el, vand og varme.

Nemt at finde gratis værktøj

Ifølge CSIS kan du nemt finde et gratis værktøj på internettet til at trænge ind i de danske SCADA-systemer, som virksomhederne ikke har sikret i tilstrækkelig grad.

"Det er et gratis open source-værktøj, jeg har hentet. Det virker altså helt fint på de SCADA-systemer, som jeg har testet," siger Peter Kruse.

Beretningen om sikkerhedstilstanden i det danske produktionsmiljø fandt sted ved Dansk Industris it-sikkerhedskonference onsdag den 31. oktober.

Enormt netværk af åbne SCADA-systemer

CSIS har via frit tilgængelige databaser undersøgt, hvor mange SCADA-systemer, der kan skaffes adgang til fra hvilken som helst computer i verden.

Herefter kiggede CSIS på, hvor mange af de åbne SCADA-systemer, der indeholder sårbarheder, som CSIS igen via frit tilgængelige databaser kunne finde værktøj til at hacke.


Alene i Danmark fandt virksomheden 15 åbne SCADA-systemer, der ved hjælp af gratis eller tilkøbt værktøj kan kompromitteres.

Opskrifterne til udnyttelse er frit tilgængelige

Hackerne og sårbarhedsjægerne er blevet langt mere organiserede. Så snart ondsindede personer har identificeret den enhed, der skal angribes.

"På helt frit tilgængelige databaser er det nemt, at finde måder at udnytte sårbarhederne i et system. Det kræver bare, at du ved hvilken enhed, du vil angribe," siger Peter Kruse.

På scadahacker.com kan du ligefrem købe værktøj til at hacke de SCADA-systemer, der er hovedkontrol i forsyningsindustrien.

Hvis du derimod ikke vil have pengepungen op af lommen, er det også muligt at finde et gratis open source-værktøj, som kan erhverves ganske gratis.

"Hvis du ikke har fået nok, så kan du gå på metasploit og scadahacker.com. Mange af hackerne lever af at sælge sårbarhedsoplysninger," siger Peter Kruse.

Produktionsmiljøet er særligt sårbart

Det er ikke kun den kritiske infrastruktur, der benytter sig af SCADA-systemerne. I princippet kan systemet styre af alt elektronik indenfor store dele af industri.

"Jeg ved, at de gamle systemer er derude. Jeg har underskrevet non disclosure aftaler på ikke at fortælle hvor, men jeg ved de er der," siger Peter Kruse.

Virksomheden CSIS arbejder med it-sikkerhed i den danske industri, og har flere kunder, der opererer i det danske forsyningsnet.

"Hvis ikke i har styr på jeres lag i netværket, så vil jeg bare sige held og lykke," afsluttede Peter Kruse.

I Danmark er det op til den enkelte virksomhed, selv at varetage it-sikkerheden, også indenfor den kritiske infrastruktur.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Forslag: Bøder til danske firmaer for dårlig it-sikkerhed

Så nemt får du adgang til det danske forsyningsnet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere