Artikel top billede

Vi må stadig vente på super-tv

Det går langsomt med OLED-revolutionen. Der bliver kun solgt meget få OLED-fjernsyn i år.

Ifølge en ny prognose fra analysefirmaet DisplaySearch bliver der kun solgt 500 store OLED-fjernsyn i år - globalt. Dermed har DisplaySearch nedjusteret sin oprindelige prognose på 20.000 solgte OLED-fjernsyn i 2012. Det går stadig meget langsomt med at få teknologien ud til forbrugerne, og de første skærme er stadig alt for dyre.

OLED betyder Organic Light Emitting Diode og er den teknologi, som sandsynligvis kommer til at afløse dagens LCD/LED- og plasma-skærme.

Spørgsmålet er så blot, hvornår det vil ske. I det kommende år forventer analysefirmaet, at der bliver solgt 150.000 OLED-fjernsyn. Det lyder imponerende, og det er 300 gange mere end de 500 fjernsyn, som forventes solgt i år, men det er stadig en dråbe i havet. Det samlede globale tv-salg forventes nemlig at ramme 240 millioner enheder i 2013.

Først om fire år forventes OLED-salget at runde 10 millioner enheder om året - og det er så stadig kun nogle få procent af det samlede tv-salg.

Både Samsung og LG fremstiller allerede store OLED-paneler, men produktions-processen er stadig ikke færdigudviklet. Først om nogle år er man klar til billig masseproduktion. Det samme gælder LCD-fjernsyn med høj opløsning (4K), hvor salget kun forventes at ramme 4.000 enheder i år. Her er forklaringen også, at der mangler indhold i den høje opløsning på 3.860 x 2.160 billedpunkter.

Bruges allerede i smartphones

Trods optimistiske prognoser venter OLED-teknologien stadig på sit gennembrud til de store skærme. Sony har tidligere solgt et lille 11-tommers OLED-fjernsyn, men det forsvandt igen.

Til gengæld bliver OLED-paneler brugt i mange smartphones, og de kommer måske også snart i tablet-pc'er.

OLED har mange potentielle fordele fremfor de LCD- og plasmaskærme, som bruges i dag. OLED-skærme bruger mindre strøm og fylder mindre, og billedkvaliteten skulle være bedre. De organiske lysdioder burde være billige i masseproduktion, og teknologien kan vise lyse og farvemættede billeder uden bagbelysning som LCD. På den måde kan OLED-skærmene blive fladere.
 
På en LCD-skærm lyser bagbelysningen hele tiden, og skærmene har derfor svært ved at vise den rene farve sort, fordi der altid slipper lys igennem. I OLED-skærmen bliver lyset produceret i hver enkelt pixel, der består af tre dioder, en rød, grøn og blå.
 
Fordi der spares strøm til bagbelysningen, skulle strømforbruget være under halvdelen i forhold til LCD. Og sammenlignet med de strømslugende plasmaskærme er besparelsen endnu større.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer