Fra i dag er det muligt at købe og downloade den færdige udgave af Windows 8, som er Microsofts nyeste styresystem.
Det fås i flere forskellige udgaver, og Windows 8 er rettet mod forbrugere, mens Windows 8 Pro er rettet mod virksomheder og entusiaster.
Forskellen mellem de to udgaver er, at der er lidt flere avancerede funktioner i Pro-udgaven, blandt andet muligheden for at kryptere data.
Pro-udgaven minder om de tidligere Professional- og Ultimate-versioner kendt fra Windows 7.
Hvis du allerede har en computer med Windows XP SP3, Vista eller 7, koster det 229 kroner at opgradere til Windows 8 Pro.
For nybagte ejere af computere med Windows 7 tilbyder Microsoft en opgradering til Windows 8 for 119 kroner, hvis pc'en er købt efter den 2. juni i år.
Dette tilbud kan også udnyttes, hvis du køber en computer med Windows 7 den kommende tid.
Det er dog kun muligt at opgradere nyere Windows 7-maskiner indtil den 31. januar 2013, hvis det skal være til 119 kroner.
Opgraderingerne foregår online og kræver, at du downloader det nye styresystem.
Hvis du gerne vil have opgraderingen til Windows 8 på en dvd, er prisen 449 kroner.
Microsoft yder support i 90 dage, når det gælder opgradering til den nye version af styresystemet.
Du kan læse mere opgraderingen til Windows 8 her.
Pris uden opgradering
Det har ikke været muligt at få Microsoft til at komme med en officel pris, hvis du bare vil have en helt ny Windows 8 uden opgradering, altså en ny licens.
Men på Pricerunner.dk og Edbpriser.dk ligger priserne omkring 750 kroner for Windows 8, mens det koster cirka 1.100 kroner for Windows 8 Pro.