Læs også:
Dansk it-chef: Derfor skiftede jeg fra Windows til Mac
ComputerViews: For it-chef Jørgen Scheuer-Larsen var det ikke et spørgsmål om religion, da han valgte at indkøbe en stor mængde Macs til virksomheden Skagen Designs.
I stedet var motivationen behovet for besparelser og en højere grad af selvbetjening hos brugere.
Og it-chefen mener, at han fik præcis det han ønskede.
"Hvis du tør at tage skridtet, får du meget mere for meget mindre," lyder budskabet fra Jørgen Scheuer-Larsen.
Men spørgsmålet er naturligvis, om hans konklusionen skyldes, at Skagen Designs havde nogle specifikke behov, der gjorde, at det gav god mening at skifte fra Windows til Mac?
Eller er det samme konklusion, it-chefer i en stribe forskellige virksomheder vil nå frem til, hvis de vælger at gå Mac-vejen?
Sådan er styrkeforholdet i Danmark
Det er ikke ofte, at man i Danmark støder på virksomheder, der hælder til Mac.
En anden undtagelse fra Windows-reglen er det danske politis overvågningscentral i København, hvorfra politiet blandt andet styrer sikkerheden ved store, internationale begivenheder i Danmark.
Her har man valgt at tage Macs i brug, selvom politiet ellers generelt anvender Windows-maskiner.
"Det er mere stabilt og brugervenligt", forklarede en vicepolitiinspektøren, da Computerworld var på besøg for et par år siden.
Diskussionen om Windows versus Mac er ofte præget af følelser for og imod de forskellige platforme. Skal man se på de helt nøgterne fakta, så er FDIM's statistik nok et meget godt sted at starte.
Den viser, at Mac OS X ligger på en markedsandel på lige godt 9,9 procent i Danmark. Til sammenligning ligger Windows XP, Vista og 7 sammenlagt på en markedsandel på mere end 72 procent.
Zoomer man ind på danske erhvervsbrugere, vil Windows-dominansen formentlig være endnu mere markant.
For et par måneder siden fortalte Gartner-analytiker Michael Silver dog, at der er ved at ske et skred blandt erhvervsbrugerne.
Det koster det i indkøb og drift
Læs også:
Dansk it-chef: Derfor skiftede jeg fra Windows til Mac
Gartner vurderer, at hele consumerization-bølgen betyder, at it-afdelingerne i dag er mere åbne over for at skulle understøtte flere forskellige platforme.
Gartner henviser blandt andet til en undersøgelse, der viser, at 60 procent af virksomhederne fortsat "begrænser" brugen af Macs, men at 64 procent siger, at de formentlig vil tillade flere Macs i virksomheden i de kommende år.
"Det plejede at hedde: ‘Hvordan holder vi Macs ude?'" udtalte Michael Silver til vores kolleger på Networkworld.
Det koster det
Analysefirmaet peger på, at hvor Macs tidligere generelt var dyrere i forhold til hardware, software og support, så er billedet ikke så simpelt i dag.
Konkret viser Gartners beregninger, at Macs koster omkring 9.618 kroner i hardware og software mod 8.972 kroner for Windows-maskiner i hardware og software.
Til gengæld er Macs nede i en omkostning i behovet for it-arbejdskraft på 3.771 kroner mod 4.631 for Windows-maskiner, vurderer Gartner.
I en gennemsnitsberegning kommer Macs ifølge Gartner ud en smule billigere i den totale omkostning, der indebærer hardware, software, udrulning og administration.
Analysefirmaet peger dog på, at de undersøgte virksomheder havde ganske forskellige oplevelser af, hvorvidt det er billigere eller dyrere med Macs.
iPhone og iPad baner vejen for Mac
Læs også:
Dansk it-chef: Derfor skiftede jeg fra Windows til Mac
Også rådgivnings- og analysefirmaet Forrester har i år været ude med nogle interessante tal for anvendelsen af Macs i erhvervslivet.
CIO-rådgiver Frank Gillett skrev i et blogindlæg, at Apple på mange måder allerede har invaderet virksomheder.
Det er produkter som iPhone og iPad, der er med til at bane vejen for Mac'en ind i virksomhederne.
En Forrester-undersøgelse blandt 3.300 it-beslutningstagere og 10.000 vidensarbejdere i 17 forskellige lande viser, at 21 procent af vidensarbejderne anvender et eller flere produkter fra Apple på arbejdspladsen.
Halvdelen af virksomhederne med mere end 1000 ansatte tilbyder Macs til i hvert fald nogle af de ansatte.
Denne illustration fra Forrester viser resultatet af undersøgelsen:
Forrester konkluderer også, at 52 procent af virksomhederne venter, at antallet af Macs i virksomheden vil blive øget i 2012.
Men hvad med i danske virksomheder?
Det er naturligvis langt fra sikkert, at samme billede ville vise sig, hvis man lavede en undersøgelse udelukkende baseret på danske virksomheder.
Omvendt så er der snart ikke den danske virksomhed, der ikke har åbnet op for Apple-produkter som iPhone og iPad og dermed også har døren på klem for Mac'en.
Hvordan tror du, at styrkeforholdet mellem Microsoft og Apple vil se ud i de danske virksomheder i fremtiden - og hvorfor?