En enkelt besked på Facebook fik 340.000 ekstra vælgere til at møde op og afgive deres stemme ved midtvejsvalget til kongressen i USA i 2010. Den opsigtsvækkende konklusion fremgår af en undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Forskerholdet fra University of California i San Diego sendte beskeden til millioner af amerikanske Facebook-brugere med en opfordring til at deltage i valget. I teksten var der også en knap med teksten "Jeg har stemt".
En del af testpersonerne fik desuden vist en meddelelse, hvor det fremgik, at seks af deres nære venner på Facebook allerede havde klikket på denne knap.
Efter valgdagen har forskerne så undersøgt, hvem af brugerne der faktisk stemte. Det viser sig, at den gruppe, der modtog beskeden om at seks venner havde stemt allerede, havde en markant højere valgdeltagelse.
Forskerne har regnet sig til, at 60.000 personer har stemt som en direkte konsekvens af beskeden, og yderligere 280.000 af deres venner blev også ledt til valgstederne, fordi de f.eks. har set en besked om, at vennerne har stemt.
På den baggrund konstaterer forskerne, at dét, der sker online, faktisk kan have stor effekt på den virkelige verden. Men brugerne reagerer ikke på en opfordring til at stemme eller en knap, hvor de kan klikke for at vise, at de har stemt.
De reagerer først, hvis de kan se, at deres egne venner har stemt. Det sociale element spiller altså en meget stor rolle.
Facebook-brugerne har typisk omkring 150 venner, men de har kun et tæt forhold til 10 af dem.
"De tætteste 10 venner på Facebook betyder noget. De andre 140 betyder ikke noget," siger forskeren James Fowler.
Sandsynligheden for at brugeren går til stemmeboksen stiger kun, hvis det er en af 10 tætteste venner, der har markeret, at denne person også har stemt.
Det er stadig ikke så effektivt som den gode gamle metode at stemme dørklokker, som typisk får valgdeltagelsen til at stige med 8 pct.