Læs også:
Magtfuld styrelse griber ind overfor TDC.
Så dominerende er TDC: Teleregulering uden effekt
Et unødvendigt indgreb.
Sådan betegner TDC Erhvervsstyrelsens sidste nye tiltag i retning af at sikre bede konkurrencevilkår på bredbåndsmarkedet.
Et tiltag, der skal forhindre, at TDC i kraft af sin markedsposition og som eneejer af kobbernettet, starter konkurrenceforvridende prisklemmer.
"Overordnet set mener vi, det er en unødvendig regulering, da Erhvervsstyrelsen i forvejen har fokus på området, og da vi også selv sikrer, at vi overholder konkurrencelovgivningen," lyder det fra Flemming Nørholm, underdirektør i TDC's juridiske afdeling.
Konkret betyder det nye tiltag mere administrativt arbejde for TDC.
"Enhver ny regulering bebyrder os administrativt. Så vi kommer til at bruge ressourcer på at opfylde reguleringen."
TDC har endnu ikke besluttet, om selskabet vil anke Erhvervsstyrelsens afgørelse.