Læs også:
Sådan tjener du millioner på offentlige data
Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data
1.000.000.000.000 kroner.
Eller slet og ret: En billion kroner.
Så stort er omsætningspotentialet i EU's offentlige data, der kan benyttes til at bygge velfungerende og ikke mindst velsælgende applikationer.
Det vurderer EU-Kommissionen oven på, at Danmark under sit EU-formandsskab med Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) i spidsen har presset på for at gøre offentlige data tilgængelige, ligesom det har været tilfældet med den foregående regering.
Offentlige data har så store værdier, fordi de kan bruges til at udvikle applikationer med. Det kan du læse mere om her.
Arbejder på at løse knuder
Ole Sohn fortæller til Computerworld, at EU-tallet er bygget på Kommissionens konsekvensberegninger i forbindelse med udarbejdelsen af det såkaldte PSI-direktiv.
Kommissionens konsekvensberegninger betyder altså, at de astronomiske beløb kun kommer ud at arbejde for den hårdt trængte europæiske økonomi, hvis det fulde potentiale bliver udnyttet.
I Danmark ligger potentialet på omkring 600 millioner, forklarer Ole Sohn.
"Offentlige data er en vækststang, og jeg synes, at sidste uges møde med at få løst knuderne i Telekommunikationsrådet med arbejdet om offentlige data gik rigtig godt. Men det kan godt være svært at få vedtaget et EU-direktiv med 27 lande," erkender erhvervs- og vækstministeren om det forestående arbejde med at færdiggøre direktivet.
Det forventes, at det nye PSI-direktiv bliver endelig færdigbehandlet inden for de næste seks måneder, når Cypern har overtaget EU-formandsskabet fra Danmark.
Derefter kan der med Ole Sohns ord godt gå "en rum tid", før direktivet bliver indfaset i den danske lovgivning.
PSI-direktivet har som formål at skabe større åbning af offentlige data i hele Europa, og det stammer helt tilbage fra november 2003 og implementeret i Danmark i maj 2009.
Flere lande kræver penge
Ole Sohn forklarer, at i forbindelse med forhandlingerne om at få det endelige PSI-direktiv kørt på plads, så kæmper de europæiske politikere stadig på en række områder.
Først og fremmest drejer kampen sig om, hvorvidt offentlige data skal være gratis.
"Realiteten er jo bare, at der er forskellige opfattelser i de enkelte lande alt afhængig af landenes økonomi," siger Ole Sohn og svarer samtidig på, hvorfor Danmark tager sig godt betalt for eksempelvis data fra virksomhedsregistreret, CVR.
"Vi skal herhjemme også have fastlagt forretningsmodellerne for de enkelte myndigheder, og her er øvelsen hele tiden at få økonomien til at hænge sammen på den ene side, mens vi på den anden side skal indfri det reelle vækstpotentiale," forklarer Ole Sohn.
En anden væsentlig arbejdsopgave er ifølge ministeren, at offentlige datasæt skal ensartes, så de kan bruges på tværs af både myndigheder og i forhold til udviklernes ønsker.