Læs også:
Galaxy S III: Nu kommer næste vilde smartphone-ryk.
Dette danske mobilselskab bliver der klaget mest over.
Vi er i Danmark ikke meget for at hive den store pengepung op ad lommen, når vi skal købe ny mobiltelefon, skriver Berlingske.
I hvert fald viser en ny undersøgelse fra IDC, at danskerne i fjerde kvartal i fjor i gennemsnit brugte 2.200 kroner på køb af ny mobiltelefon, når man renser tallene for operatør-tilskud.
Ifølge avisen var godt hver femte solgte mobiltelefon - 22 procent - en iPhone. De koster ifølge avisen 4.750 kroner og er dermed med til at trække det samlede gennemsnit godt i vejret.
Ifølge tallene fra IDC er en tredjedel af alle solgte mobiltelefoner simple modeller, som danskerne i gennemsnit har betalt 600 kroner for, skriver Berlingske.
34 procent af de solgte smartphones er i den billigste ende af skalaen med en gennemsnitspris på 1.750 kroner.
Berlingske skriver, at de danske teleselskaber kvier sig ved at udlevere listerne over de bedst sælgende mobiltelefoner.
En undtagelse af TDC, hvor listen over de 10 bedst sælgende mobiltelefoner fra selskabet net-butik er domineret af billigere modeller med HTC Wildfire i top fulgt af HTC Chacha og nogle billigere Nokia-modeller.
"I dag bliver alt jo målt mod iPhone, så det er i den ende af skalaen, at opmærksomhede samler sig. Man det viser det ypperste, man kan. Samsung bruger jo mange penge på at reklamere for sine dyreste telefoner, men det ville selskabet aldrig gøre med en skrabet model," siger IDC-analytiker Anders Elbak til Berlingske.
Læs også: