Artikel top billede

Spiludvikler samler 18 millioner kr. på Kickstarter

Den berømte spiludvikler Tim Schafer har slået alle rekorder på Kickstarter. Han har samlet mere end 18 mio. kr. til sit nye projekt.

I løbet af en måned har Tim Schafer samlet mere end 18 millioner kroner til sit nye spilprojekt på internet-platformen Kickstarter. Det oprindelige mål var blot 2 millioner kroner - men dette beløb var allerede samlet i løbet af otte timer og pengene fortsatte med at vælte ind. Dermed har spilfirmaet Double Fine nu slået alle rekorder på Kickstarter.

Tim Schafer er en legende blandt spiludviklere. Han står bag klassikere som Secret of Monkey Island, Day of the Tentacle og Grim Fadango. Det er point-and-click adventures - en spilgenre, der næsten er forsvundet helt i glemslen.

Men Tim Schafer er ikke glemt. Det viser indsamlingen på Kickstarter, hvor folk kunne donere penge til udviklingen af et nyt adventure. For 15 dollar fik man adgang til betaversionen og den færdige udgave på Steam. For 250 dollar fik man en signeret poster fra udviklerne.

Men der var også mulighed for at spendere 10.000 dollar og blive inviteret til frokost med Tim Schafer og en rundvisning i hans firma. For 50.000 dollar kunne man komme med som en figur i spillet.

Pengeindsamlingen på Kickstarter sluttede officielt tirsdag aften lokal tid. Fire personer har bidraget med 10.000 dollar - en af dem er svenske Markus "Notch" Persson, der er kendt som manden bag Minecraft.

Schafer lover at spillet er færdigt i oktober 2012 og undervejs bliver der mulighed for at følge udviklernes arbejde med løbende videoopdateringer og komme med feedback til spillet i et forum for betatesterne. Der skal også produceres en dokumentarfilm.

De mange ekstra penge skal bruges til at udvikle versioner af spillet til forskellige platforme som Mac OS, Linux, iOS, Android og Windows-pc'er og det skal oversættes til fransk, tysk, italiensk og spansk.

Tim Schafer har takket for de mange donationer i en tale på Ustream, og her fortæller han også, at der er tale om et afgørende vendepunkt for spilbranchen. Nu er spiludviklere selv i stand til at finansiere nicheproduktioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering