Så hurtig bliver din næste super-smartphone

Firekernede Tegra-telefoner og lynhurtige Snapdragon "Krait"-maskiner byder på markant mere motorkraft i den næste generation af top-telefoner.

Artikel top billede

Lidt senere i år vil man kunne anskaffe sig en smartphone, der rummer så mange muskler, at selv dagens hurtigste mobiler blegner i sammenligning.

På Android-fronten er både HTC og LG lige på trapperne med nye top-modeller med Nvidias firekernede system on a chip, (SOC), Tegra3.

Denne motor er allerede set i den lækre tablet-pc Asus Transformer Prime, men hvordan den yder i en relativt lille telefon-krop, med de begrænsninger, det giver, har hidtil været et åbent spørgsmål.

Forleden dukkede de første benchmarks op for en telefon med Tegra 3, nemlig LGs Optimus 3X.

Sitet MoDaCo fik fat i fotos, specs og et skærmdump fra benchmarktesten New Quadrant 2. Her får den firekernede telefon en score på 4412. Til sammenligning fik en af sidste års hurtigste telefoner, LG Optimus LTE, scoren 2514 i samme benchmark.

Ud over den muskuløse motor får LGs toptelefon en 4,7 tommer stor skærm med opløsningen 720x1280. Batteriet er på 2000mAh, men hvor meget konkret brug af de mange kræfter, det rækker til, vides endnu ikke.

HTCs top-telefon med Tegra 3 er døbt One X (den var tidligere kendt under kodenavnet Endevavor), og ligesom LG'en er det en velvoksen krabat med en skærm på 4,7 tommer.

Dansk site afslører navnet

Sandsynligheden for, at HTC lancerer supertelefonen på det danske marked i første runde, er relativt stor. I hvertfald har HTCs danske partner, Kundekompagniet, allerede registreret domænet www.HTC-one-x.dk.

Siden denne oplysning kom frem for et par dage siden, har Kundekompagniet øjensynligt bedt DK-Hostmaster om at skjule tilhørsforholdet, og firmaet udtaler sig ikke om sagen til pressen.

Hvorvidt det bliver HTC eller LG, der kommer først med en firekernet toptelefon, afsløres sandsynligvis på Mobile World Congres. Men Tegra 3-telefonerne bliver ikke nødvendigvis de hurtigste knallerter på kajen, blot fordi de har flere kerner.

Så vild bliver Krait

Endnu mere markante hastighedsforbedringer loves der hos den anden store SOC-producent, Qualcomm.

Sitet Anandtech har lånt en demonstrations-telefon med Qualcomms næste chip, Snapdragon S4, også kaldet  Krait.

Chippen er en to-kernet sag på 1,5 Ghz, hvilke måske ikke lyder så vildt nyskabende. Men takket være mange optimeringer af tidligere generationers hukommelse- og cache-struktur, kan Krait byde på et stort spring fremad i rå ydelse.

Ifølge Anandtech sættes der nye rekorder i flere benchmark-tests, ikke mindst Lindpack:

"En gang i mellem støder man på en så høj ydelse, at tallene i al deres absurditet får én til at le. Det gælder Kraits Linpack-ydelse, hvor dens forspring er vildt. MSM8960 (Krait) er i stand til at levere mere end dobbelt så høj ydelse i forhold til nogen anden SoC der på nuværende tidspunkt er på markedet," skriver Anandtech.

Også efter Sunspider og Browsermark-målestokkene er Kraits ydelse god, omend det er med lidt mindre "vild" afstand til andre smartphone-motorer. Hele test-gennemgangen kan ses her.

Hvilke telefoner der vil kunne fås med Krait vides endnu ikke, men ifølge Qualcomm vil man kunne købe smartphones med den hurtige chip allerede i årets andet kvartal

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra MSI

    MSI Cubi NUC AI 1UMG: Stor ydeevne i et lille, bæredygtigt format

    MSI Cubi NUC AI 1UMG beviser, at kraftfuld performance ikke kræver stor plads.

    inforevision A/S

    .NET-udvikler til digitaliseringsprojekter

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    DevOps Softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP Senior konsulent

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S