7 stærke grunde: Derfor er ultrabooks en revolution

Er ultrabooken et revolutionerende nyt pc-koncept eller bare et forsøg på at kopiere Apples MacBook Air? Her er syv gode grunde til at vælge en ultrabook.

7 stærke grunde: Derfor er ultrabooks en revolution

Ultrabooks var det helt store trækplaster ved Consumer Electronics Show 2012 i Las Vegas i januar, og det ser ud til, at maskinerne får stor succes i år.

Men er de nye ultrabooks udtryk for en genoplivning af den bærbare pc, eller er ultrabook-konceptet intet andet end et desperat og i sidste ende nytteløst forsøg på at afværge tablet-revolutionen og fastholde en plads i markedet for mobile computere til mere traditionelle pc'er?

Eller er hele lanceringen af ultrabook-konceptet blot et udtryk for konkurrenternes forsøg på at kopiere MacBook Airs formfaktor, fordi den fungerer så godt for Apple?

Ultrabooken er lige så let at have med sig som en netbook, men har nogenlunde de samme muligheder som en almindelig bærbar.

Det betyder, at man som bruger lettere kan være produktiv, mens man er på farten. Her kan du læse en gennemgang af syv grunde til, at ultrabooks er revolutionerende.

1. Tyndere og lettere

Ultrabooks er tyndere og lettere end almindelige bærbare med en sammenlignelig ydelse. Intel har defineret specifikationerne for en ultrabook til en maksimal tykkelse på to centimeter og en maksimal vægt på 1,4 kilogram.

Selv i den øvre ende af de specifikationer er det omtrent halvdelen af en gennemsnitlig bærbars tykkelse og vægt. Derfor gør ultrabooks det meget nemmere at være produktiv som mobil medarbejder.

2. Længere batterilevetid

Derudover kræver Intels definition af en ultrabook, at den har en batterilevetid på minimum fem timer - helst otte eller derover.

Batterilevetid er nok en af de største forhindringer for mange bærbare, når det kommer til at bruge dem, mens man er på farten.

En ultrabook, der kan være tændt i otte timer, betyder, at man kan klare sig igennem en hel arbejdsdag på en enkelt opladning, uden at man er nødt til at have oplader eller et ekstra batteri med sig.

Selv om de nuværende ultrabooks er gode til at holde på strømmen, bliver det endnu bedre, når Intels Ivy Bridge-processorer kommer på markedet senere i år.

Disse kommende processorer bruger en lavere spænding og er mere energieffektive, hvilket gør det muligt at producere ultrabooks med en batterilevetid på langt over otte timer.

3. Hybrid mellem tablet og bærbar

Der er visse fordele ved at have adgang til et traditionelt pc-styresystem og den fulde styrke fra en bærbar, men tablets har også mange fordele.

Man kan vælge at smide en tablet i tasken sammen med sin ultrabook, men flere leverandører arbejder på at introducere produkter, der udvisker grænsen mellem disse to produkttyper.

Acer har for eksempel løftet sløret for en sådan hybrid. Den ligner en ultrabook, men skærmen kan afmonteres og bruges for sig selv som tablet.

Endnu mere interessant findes der også ultrabooks med skærme, der kan fungere som tablets selv uden at blive fysisk skilt fra resten af computeren såsom Acers model med en skærm, der kan drejes, eller Lenovo IdeaPad Yoga.

Touchskærmene kommer

4. Touchskærme

Pc-puritanerne vil sikkert stritte imod med næb og kløer, men touchskærmene er på vej til at erstatte den traditionelle grænseflade med mus og tastatur til de fleste rutinemæssige formål.

Metro-grænsefladen fra Windows 8 er optimeret til brug via touchskærm og ultrabooks med touchskærme vil gøre det muligt for brugerne at udnytte fordelene ved en såkaldt gesture-baseret grænseflade, mens der stadig er et traditionelt pc-styresystem samt tastatur og trackpad eller mus at falde tilbage på.

5. Talegenkendelse

Selv om touchskærmene er ved at revolutionere den almindelige anvendelse af computere, er det talegenkendelse, der er fremtiden.

Stemmestyring har eksisteret længe, men Apple hævede niveauet med Siri på iPhone 4S og ved CES 2012 blev der introduceret gadgets i alle former og størrelser, der kan stemmestyres. Intel har også afsløret, at fremtidige ultrabooks vil inkorporere talegenkendelse.

6. Indlejret sikkerhed

Intel sigter også efter at levere en mere sikker oplevelse på bærbare computere. Selskabet brugte en større sum på at opkøbe McAfee for at anskaffe den ekspertise, der skal til for at integrere sikkerhed i sin arkitektur.

Intel tilbyder de såkaldte Intel Anti-Theft Technology samt Intel Identity Protection Technology som valgmuligheder i forbindelse med ultrabook-hardware.

Med Intel Anti-Theft Technology kan man fra hvor som helst i verden gøre sine data utilgængelige, i det tilfælde at ens computer bliver stjålet eller glemt et sted.

Hvis man får computeren tilbage igen, kan den genaktiveres, uden at det har påvirket ens data. Intel Identity Protection Technology beskytter ens identitet og personlige oplysninger.

7. NFC

Visse ultrabooks såsom HP Envy 14 Spectre, der blev afsløret ved CES 2012, er desuden udstyret med NFC-teknologi. NFC - eller near field communications - er en trådløs protokol med kort rækkevidde, der bruges i smartphones såsom Samsung Galaxy Nexus til for eksempel at foretage betalinger.

Det er muligt, at det også bliver muligt med HP Envy 14 Spectre, men indtil videre er den officielle vinkling på, hvorfor denne ultrabook fra HP bliver udstyret med NFC-teknologi, at det er for at gøre det muligt at dele indhold mellem enheder med NFC.

Ultrabooks kombinerer alt det, som mobile erhvervsbrugere har brug for, med de fleste af fordelene fra netbooks og tablets og så endda med nogle ekstra tricks i ærmet. Det er en stærk kombination med potentiale til at revolutionere den mobile anvendelse af computere.

Tiden vil vise, om ultrabooken er et genialt skridt i udviklingen af den bærbare pc eller et desperat forsøg fra Intel på at redefinere denne pc-kategori og holde sig relevant i en mobil verden, der truer med at efterlade chipgiganten i støvet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere