Frontdata-ejer: Svært at bevare pessimisme

IT-koncernen JS Holding, som blandt andet består af selskaberne Inopi, DSI Data og Front-data, holder fast i sin position som lønsomt IT-selskab i en tid, hvor triste nyheder dominerer branchen. Opskriften er ifølge ejer og stifter, Jens Søgaard, konstant fokus på at være samarbejdspartner med kunden, og han synes, det er svært at bevare pessimismen.

Når stifter og ejer af IT-koncernen JS Holding, Jens Søgaard, giver sin opskrift på en IT-succes, går ord som kompetencer til strategisk samarbejde og "return on investment" igen og igen.

Koncernen har mere end 90 medarbejdere og tæller selskaber, som efterhånden er gamle i gårde, såsom DSI Data og Front-data, der i en årrække har leveret overskud. Også i de seneste års nedgangstider.

- Det handler om andet end bits og bytes. I bund og grund tror jeg, opskriften er virkelig at være med inde i kundernes problemstillinger som samarbejdspartner. På den måde kan man hele tiden arbejde med "return on investment", så kunden kan se, hvilket udbytte han får ud af at samarbejde med os, siger Jens Søgaard.

Og her kommer hans kodeord kompetence ind i billedet.

Tesen er, at medarbejderne i selskaberne under JS Holding i stor udstrækning skal have erfaring ude fra de virksomheder, som udgør kunderne. Den kompetence giver medarbejderne bedre forståelse for behov og udfordringer hos kunderne og forudsætningen for at komme med de rigtige løsninger inden for IT er i top.

Satsede da andre strammede op

- Da det begyndte at stramme til i branchen, sagde vi, at i stedet for at skære ned, så begynder vi at øge og satse på vores kompetencer, fordi det bliver der, slaget skal slås, siger Jens Søgaard og forsætter:

- Vi har i den grad fået bekræftet at i en tid, hvor alle vækstkurverne i branchen peger nedad, har det været det rigtige for os at gøre.

Han erkender dog også, at mange år på bagen med god økonomi og stærke kunderelationer gjorde den satsning lettere for JS Holding end for andre IT-virksomheder.

Tre ud af fire selskaber i JS Holding fik overskud før skat i regnskabsåret 2002/2003, selvom det dog var mindre end året før. Samlet tjente de tre millioner kroner hjem til moderselskabet.

Fra enmandsfirma til IT-koncern

Starten på det, der nu er en IT-koncern, var Front-data, som Jens Søgaard skød i luften i 1989. Firmaets overskud var sidste år på en kvart million kroner efter et overskud på to millioner året før.

Siden blev firmaet DSI Data købt. Et selskab som i slutfirserne var kendt for tekstbehandlingsprogrammet DSI Tekst. Her voksede overskuddet sidste år med omkring en halv million til over to millioner kroner. I dag lever selskabet hovedsagelig som IT-konsulent, men har blandt andet også udviklet standard-software som overvåger, hvilken software, der bliver installeret på computere på en arbejdsplads.

I mellemtiden er firmaerne Front House, Inopi og Next Innovation kommet til. Jens Søgaard købte tre fjerdedele af Inopi i sommeren 2002, som siden har købt Beacon. I marts stiftede han Axapta-huset Next Innovation i Danmark sammen med blandt andet tidligere medarbejdere fra Damgaard og Columbus IT Partner.

Svært at bevare pessimismen

Trods de mindre overskud i datterselskaberne er Jens Søgaard godt tilfreds med udviklingen i koncernen som helhed det seneste regnskabsår.

- Når vi kigger på et år, hvor vi har købt nye virksomheder og været med til at stifte en og samtidig kan holde resultatet, er der virkelige noget at være tilfreds med, siger han med henvisning til, at JS Holding fastholdt et overskud på 3,6 millioner kroner før skat sidste år.

I det hele taget er Jens Søgaard optimistisk og han bekræfter, at der forsat kan blive tale om opkøb eller stiftelser af nye selskaber, afhængig af hvad kunderne efterspørger. I de eksisterende selskaber satser man dog mest på organisk vækst.

Om fremtidens mulighed for at skabe flottere resultater, siger han.

- Som man siger på jysk: Det er svært at bevare pessimismen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren