Rekord-år for fynsk Navision-hus

Odenseanske Munk IT har overskud for 10. gang i træk, denne gang det største nogensinde. Navision-selskabet har ansat medarbejder nummer 140 og holder sig tæt til jorden, mens konkurrenterne pønser på fusion.

Mens fusionsrygterne i ERP-branchen raser omkring Hands, Columbus IT Partner og Aston Business Solutions, holder det fynske Navision-hus Munk IT lav profil.

Køb og salg af markedsandele har aldrig været en del af selskabets strategi, og mens blodrøde tal tvinger konkurrenterne til forhandlingsbordet, kan Munk IT passe sig selv - og kunderne.

- Det gavner os, at vi kan bruge al vores energi på det, vi er gode til, og ikke skal bekymre os om fusioner, organisationsændringer og rygter, siger Kenneth Drud, administrerende direktør for Munk IT.

Fusion uden Munk IT

Han så selvfølgelig gerne en konsolidering på ERP-markedet, men han understreger, at Munk IT ikke kommer til at indgå heri.

- Selvfølgelig møder jeg konkurrenterne, når vi byder på samme opgaver, men jeg drøfter aldrig muligheden for et "udvidet samarbejde", siger Kenneth Drud.

Det gør derimod hans konkurrenter fra Hands, Columbus IT og Aston Business Solutions, der i rygter i både pressen og Navision-branchen længe har udgjort kernen i en fusion.

Munk IT har med udgangen af regnskabsåret 2002/2003, der sluttede 30. juni, ansat 140 medarbejdere.

Selskabet solgte Navision-systemer for 116 millioner kroner sidste år, en stigning på tæt ved 60 procent på et år. Dermed sikrede Munk IT sig et overskud på 7,3 millioner kroner, mod 2,6 året før.

- Vi er meget glade for, at det er lykkes os at vokse i så svære tide. Vores resultat er bedre end budgetteret, og vi satser på at fortsætte væksten, siger Kenneth Drud.

Udlandsplaner i bero

Direktøren henviser til, at der fortsat er et stort potentiale for Munk IT på det sjællandske marked.

Munk IT A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Bruttoresultat59,737,7
Resultat af primær drift (EBIT)10,54,0
Resultat før skat 10,63,8
Resultat7,32,6
Egenkapital12,75,3
Antal ansatte10685
For et år siden hentede selskabet den daværende London-chef hos konkurrenten Aston Business Solutions, Bjarne Søballe, til for at udbygge tilstedeværelsen i Københavns-området. Siden har der været tale om at udvide forretningen til udlandet, men indtil videre nøjes Munk IT med at pleje de danske kunder, der dog også har forretning i udlandet.

Foruden konsulentydelserne ved salg og implementering af økonomisystemerne fra det tidligere Navision har Munk IT også et stort driftscenter.

- Vi betragter os selv som totalleverandør, og en stor del af vores forretning kommer fra vores driftscenter, siger Kenneth Drud uden dog at sætte konkrete tal på.

Trækker sig ved prispres

Han forventer ikke, at selskaber bevæger sig ind på nye forretningsområder i indeværende regnskabsår og spår ikke nogen stor ændring i antallet af konkurrenter i samme periode.

- En konsolidering på ERP-markedet er ikke noget, vi går og spekulerer over i det daglige. Vi har snart vænnet os til at høre om fusionsrygter, og det er ikke noget, vi bygge vores forretning op på, forklarer Kenneth Drud.

Han erkender dog, at prispresset på konsulenttimerne ind imellem gør, at Munk IT kan få svært ved at tjene konsulenternes egen løn hjem på visse opgaver.

- Men så trækker vi os gerne fra en opgave. Vores motto er at levere den aftalte kvalitet til den aftalte tid, og hvis vi ikke kan tjene på det, vil vi hellere være fri, siger Kenneth Drud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere