Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Derfor er IBM egentlig godt tilfreds med 2011

IBM kom ud af regnskabsåret 2011 med et smil på læben. Se her, hvordan det er gået selskabet.

Computerworld News Service: IBM lukker regnskabsåret 2011 med beskeden fremgang både i omsætning og nettoresultat, oplyser selskabet.

IBM har for det kvartal, der sluttede 31. december, offentliggjort en omsætning på 169,2 milliarder kroner i dagens kurs, hvilket er to procent mere end for samme periode året før.

Nettoresultatet er steget fire procent til 31,6 milliarder kroner.

"Så 2011 var endnu et rigtigt godt år for os," fastslår Mark Loughridge, der er senior vice president og finansdirektør hos IBM, i en fremlæggelse af regnskabet torsdag.

"Vores fokus på nøgleinitiativer til vækst samt investeringer i innovation gør os i stand til at udvide i nye markeder og kapitalisere på tendenser som analyse og cloud."

Lande med voksende økonomier leverer fortsat vækst for selskabet.

Sammenlagt steg omsætningen fra Brasilien, Rusland, Indien og Kina med 10 procent i løbet af 2011.

IBM's omsætning i fjerde kvartal 2011 fra hele Amerika-regionen steg med tre procent i forhold til samme periode året før, mens omsætningen af Asien og Stillehavsregionen steg med to procent.

Syv procent stigning

For hele regnskabsåret 2011 har IBM offentliggjort en omsætning på 613,9 milliarder kroner, hvilket er syv procent mere end for regnskabsåret 2010.

Nettoresultatet er ligeledes steget med syv procent til 91,3 milliarder kroner. Indtjeningen per aktie for året ligger på 74,97 kroner og er steget 13 procent.

Med offentliggørelsen af dette regnskab er det bekræftet, at selskabet stadig er godt på vej mod at opfylde sit mål om en indtjening per aktie på cirka 115 kroner (20 dollar) i 2015.

IBM har dog ikke helt levet op til visse analytikeres forventninger.

Nogle analytikere estimerede ifølge en opinionsundersøgelse fra Yahoo Finance, at selskabet ville opnå en omsætning på 170,7 milliarder kroner i fjerde kvartal med et nettoresultat på 32,2 milliarder kroner.

For hele regnskabsåret blev det vurderet, at selskabet ville opnå en omsætning på 615,6 milliarder kroner med et nettoresultat på 76,8 milliarder kroner.

Regnskabet for det netop overståede kvartal slår endnu en gang fast, at IBM hiver størstedelen af sin vækst hjem fra software og services, fortæller vice president hos Gartner Research Christopher Ambrose.

Omsætningen fra IBM's Global Technology Services steg i fjerde kvartal 2011 med tre procent til 60,4 milliarder kroner.

Omsætningen fra Global Business Services steg ligeledes med tre procent til 28,2 milliarder kroner.

Omsætningen fra Software-divisionen steg med ni procent til 43,7 milliarder kroner, mens visse softwareprodukter genererede en endnu stærkere vækst i omsætning.

I fjerde kvartal steg omsætningen fra WebSphere-produkterne således med hele 21 procent.

Omsætningen inden for information management steg med ni procent, mens omsætningen fra Tivoli-softwaren steg med 14 procent. Omsætningen fra Lotus faldt med to procent.

Derudover er der adskillige initiativer, som IBM de sidste år har investeret i, der er begyndt at generere omsætning for selskabet, heriblandt IBM's produktlinje af software og services til e-handel, Smarter Commerce, samt selskabets software og services til analyse, bemærker Ambrose.

Omsætningen fra Smarter Commerce steg i fjerde kvartal med 25 procent, mens omsætningen fra analyse-produkterne steg med 16 procent.

Også cloud computing ser ud til at være et godt vækstområde for selskabet. Omsætningen fra cloud computing mere end tredobledes i løbet af 2011, oplyser Loughridge.

Ambrose fra Gartner kunne dog godt tænke sig flere detaljer fra IBM om, hvad selskabet i forbindelse med dette regnskab definerer som cloud.

"Hvad er det egentlig, de kalder cloud? Drejer det sig udelukkende om cloud-services? Eller er det også at yde hjælp til andre virksomheder med opbygge en cloud-infrastruktur? Hvad består væksten af?" spørger han.

Det var dog ikke alle IBM's forretningsenheder, der klarede sig godt i fjerde kvartal. Omsætningen fra Systems and Technology faldt med otte procent til 33,4 milliarder kroner.

Dette fald skal dog ses i lyset af usædvanligt stærke salgstal for mainframes året før på grund af lanceringen af zEnterprise 196, som gav omsætningen et godt skub opad i fjerde kvartal 2010, påpeger Loughridge.

I fjerde kvartal 2011 faldt omsætningen fra System Z med 31 procent, mens omsætningen fra MIPS-mainframes faldt med fire procent i forhold til fjerde kvartal 2010.

Derimod steg omsætningen fra IBM Power systems, som også hører under Systems and Technology, med seks procent i denne periode.

Dette lidt sløve kvartal lagde dermed kun en meget lille dæmper på den samlede omsætning fra Systems and Technology, der rapporterede en omsætningsvækst på seks procent for hele 2011.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere