Dansk appel om eksperter i IT-sikkerhed

TDC, Cisco og Microsoft er mellem seks virksomheder, der skubber på, for at Danmark får en masteruddannelse i IT-sikkerhed. De skyder penge i at informere om behovet og råbe Videnskabsministeriet op.

Erhvervslivet og industrien har brug for at kunne genkende en højt kvalificeret sikkerhedsekspert, når de ser en.

Sådan lyder baggrunden for, at Cisco Systems, Microsoft Danmark, Netdesign, TDC, Computer Associates og Deloitte & Touche er gået sammen i Initiativ til Masteruddannelse i IT-sikkerhed.

De forsøger i første omgang at få videnskabsminister Helge Sander (V) til at se behovet for at uddanne sikkerhedsspecialister.

- Virksomhederne oplever et behov i markedet og hos deres kunder for at få sikkerhedseksperter på et højt niveau, siger Eva Kistrup, direktør for kommunikationsbureauet Discus
Communications og koordinator for de seks virksomheders initiativ.

- Vi mener, at vi skal have en komplet uddannelse, som ser IT-sikkerhed i et bredt perspektiv, og som giver garanti for, at når virksomheder ansætter en person, som har en mastergrad i IT-sikkerhed, så er pågældende klædt på til at overskue alle sikkerhedsaspekter, forsætter hun.

De seks virksomheder har indtil videre samarbejdet med DTU og IT-Vest under Handelshøjskolen i Århus om, hvordan en masteruddannelse konkret kan se ud.

Virksomhedernes andel i projektet består ifølge Eva Kistrup i at sparre med potentielle værter for masteruddannelsen og at yde tilskud til at informere om idéen. Hvis uddannelsen kommer op at stå, stiller nogle af virksomhederne undervisere til rådighed.

Eva Kistrup tør ikke sætte nogen tidshorisont på, hvornår en uddannelse kan være oppe at stå. Dog fortæller hun, at DTU kan tilbyde en uddannelse til januar, hvis der er penge".

Står det til de seks virksomheder, skal kandidaterne kunne tage mastergrad i IT-sikkerhed som efteruddannelse. Målet med efteruddannelsen er at give folk, som allerede er godt inde i IT-sikkerhed, mulighed for overbygninger og papir på deres kompetencer.

I slutningen af august slog en række danske IT-virksomheder, blandt andre Fort Consult og TDC, pjalterne sammen for at skabe en åben dansk standard for sikkerhedscertificering. Gennem deres fælles forening, OSIA, der står for Open Security Standard Association, vil de tilbyde IT-sikkerhedsfolk eksaminer, der kan give bevis på deres evner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer