Artikel top billede

Sårbarhed i millioner af HP-printere

Printeren er den nye vej ind i firmaets netværk.

På sidste uges store hacker-kongres i Berlin kunne sikkerhedsforskeren Ang Cui demonstrere hvordan det er muligt at overtage kontrollen over en netværksprinter med et malware-inficeret dokument. Herefter kan printeren bruges til at scanne efter sårbare maskiner, plante software og åbne for fuld adgang til netværket trods firewall-beskyttelse. Det skriver digi.no.

Ang Cui viste to forskellige angreb på Chaos Communication Congress, der blev afholdt i dagene mellem jul og nytår. Hans foredrag "Print me if you dare" havde den meget sigende underoverskrift "firmware modification attacks and the rise of printer malware".

Det er altså ikke længere kun pc'er og servere, der er målet for angreb - printeren kan også være en vej ind i netværket.

Forskeren har demonstreret at printere kan inficeres ved at sende ondsindet kode i et udskriftsjob eller ved at forbinde sig direkte med enhederne over nettet.

Gennem "reverse engineering" har han fundet frem til, hvordan printerens indbyggede operativsystem kan manipuleres. Det kan blandt andet bruges til at kopiere alle dokumenter og videresende dem til en fremmed mailadresse - uden at brugeren opdager noget.

Ang Cui har fundet en konkret sårbarhed i millioner af HP-printere, men mener at andre producenternes modeller kan have lignende problemer. HP fremstiller omkring 40 millioner printere om året og er den største leverandør af printere.

Ifølge Ang Cui har han informeret HP om fejlen og lige inden jul kom en sikkerhedsopdatering til firmaets printere, som skulle beskytte mod angrebet. HP har brugt en måned på at lukke hullet i de 56 berørte printere.

Dele af Ang Cuis forskning blev lækket til den amerikanske presse allerede i november, men den blev åbenbart misforstået. Flere medier kunne således fejlagtigt fortælle, at HP-sårbarheden kunne få printere til at bryde i brand.

Hele foredraget i Berlin kan ses i denne video:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer