Artikel top billede

Gratis Wi-Fi tilbage i københavnske busser

Efter måneders fravær af gratis internet i busserne er Arriva klar med ny løsning til passagerer, der vil surfe på rejsen. Læs hvordan det virker her.

Passagerer i en række af Københavns gule busser har siden september været uden gratis internet på rejsen, fordi den trådløse WiMax-forbindelse til busserne blev slukket som en følge af ButlerNetworks konkurs.
 
Men nu har busfirmaet Arriva fået en ny løsning med gratis internet klar til passagerer, der vil surfe på rejsen. Samtidig bliver løsningen udbredt til langt flere busser og ruter i Hovedstaden.
 
Det fortæller Jan Crone, der er forretningsudvikler hos Arriva. 

3G i stedet for WiMax 

Med den nye løsning bliver bussernes antenner igen i stand til at få forbindelse med internettet. Men i stedet for WiMax-teknologien bliver det mobilt bredbånd via 3G som forbinder busserne med internettet.

Inde i busserne videreformidles internetforbindelsen til passagerernes computere og mobiltelefoner ved hjælp af trådløst internet.
 
Arriva har indgået en aftale med firmaet Mermaid, der i forvejen står bag en lignende løsning i DSB's S-tog. Aftalen indeholder en garanti for, at udstyret i omkring 300 busser vil fungere i alle de seks år aftalen gælder.
 
Redundante Linux-maskiner styrer funktioner
Den trådløse internetforbindelse til passagerne er en del af en samlet it-løsning, som desuden skal styre infotainment på skærmene, automatisk positionering af bussen ved hjælp af GPS og stoppestedsannoncering ved hjælp af talesyntese. Senere skal systemet også kunne informere passagerer om korrespondance med den øvrige offentlige transport.
  
Jan Crone fortæller, at løsningen i bussen består af en Linux-baseret hovedcomputer, som styrer alle fire funktioner. Desuden har bussen en chaufførterminal, der er en mindre, Atom cpu-baseret pc med berøringsfølsom skærm, der kan styre skiltning af bussen og højttaleropkald. De to enheder er indbyrdes forbundet og derfor redundante.
 
"Hvis den ene computer skulle fejle, så tager den anden over på de to funktioner, som er vitale for bussen," siger Jan Crone, der forklarer, at busserne ikke må køre uden, at disse funktioner virker.  
  
Han  fortæller, at man har valgt Linux af hensyn til muligheden for at kunne optimere systemet til at fylde mindst muligt og reducere kravet til eksempelvis hukommelse.
 
Opfylder krav til hårdt miljø
Begge enheder opfylder internationale krav til montage i køretøjer og brug i hårdt terræn og er desuden beskyttet mod overspænding ved opstart af bussen. Desuden har computerne ingen bevægelige dele.
 
"Det er ret robust monteret, og begge computere er testet og udviklet til at opfylde internationale normer," siger han.
 
Dermed skulle computerne altså kunne modstå forhold som selv det københavnske vejnet, hvor en gennemsnitsbus hvert år tilbagelægger mellem 80.000 og 100.000 kilometer. 
 
Det er Telia, som leverer 3G-forbindelsen til Arrivas busser. Og det sker med en dækning, som ifølge Jan Crone indtil videre ikke har givet problemer på trods af høje huse og smalle stræder.
 
"Vi har valgt et abonnement med ubegrænset forbrug, således at vi ikke får problemer, hvis der skulle være flere passagerer i bussen som  finder på at downloade et eller andet på samme tid," siger Jan Crone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere