Artikel top billede

Foto: Povl Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan rammer smartphone-skatten dig

Den nye smartphone-skat kan ramme dig på forskellige måder. Skatteekspert besvarer læsernes spørgsmål om skatten.

Med afskaffelsen af multimedieskatten er der blevet indført en ny skat på såkaldt fri telefon.

Du kan læse mere om de nye regler her.

Men reglerne er langt fra enkelte. Derfor tilbød ComONs søsteravis Computerworld sine læsere at stille spørgsmål til revisor Niels Sonne fra Deloitte.

Og her kommer hans svar på spørgsmålene.

Tro-og-love-erklæring

Spørgsmål 1
(fra Trine Louise Appelby)

Vil der, som før multimedieskatten, være mulighed for at udfylde tro-og-love-erklæring vedr. firmabetalt mobiltelefon, hvis den udelukkende bruges arbejdsmæssigt?
 

Eller får man lov til selv at fjerne det indberettede skattepligtige beløb fra selvangivelsen, hvis man ikke har brugt firmatelefonen privat?

Svar 1:

"De nye regler for beskatning af fri telefon bliver ligesom den nuværende multimediebeskatning, det vil sige A-indkomst og med indberetningspligt for arbejdsgiver, så der er desværre ikke mulighed for selv at korrigere beløbet," lyder det fra Niels Sonne, der fortsætter:

"Hvis du ikke vil beskattes, kan det kun være efter aftale med arbejdsgiver. Du skal udfyldes en tro og love erklæring og din arbejdsgiver skal foretage kontrol af, at aftalen overholdes."

"Reglerne og krav til kontrol bliver dog lempet, og det bliver igen muligt at foretage enkeltstående private opkald - uden at det medfører beskatning."

Hvad med begrænset taletid?

Spørgsmål 2
(fra Brian Matzon)

Hvad sker der, hvis man har et måneds abonnement men med begrænset tale og data?

Det vil sige, man kan dække "firma" behovet under abonnementet, men forbrug ud over det skal man selv dække (for eksempel 3 timers abonnement, bruger 2 på arbejder og 2 på privat = 1 time man selv skal betale).

Umiddelbart vil jeg jo mene, at man ikke har "fri" telefon - men omvendt kan man jo komme i en grå zone ved at sige, at brugeren "kun" har 1000 timers tale om måneden.

Svar 2:

Deloitte-revisor Niels Sonne svarer:

"Beskatning af "Fri telefon" omfatter også de situationer, hvor din arbejdsgiver kun dækker abonnement og/eller forbrug op til et bestemt beløb - altså "fri telefon med loft.""

"Og der er desværre ikke mulighed for at nedsætte beløbet eller modregne egne udgifter," skriver han i svaret.

Om enkeltmandsvirksomheder og ansættelseskontrakter

Enkeltmandsvirksomhed

Spørgsmål 3
(fra Bo Kingo Damgaard)

Hvordan beskattes man af telefon, internet, og computer som selvstændig erhvervsdrivende med en enkeltsmandsvirksomhed?

Svar 3:

"Med multimedieskatten blev der indført helt ens regler for lønmodtagere og selvstændige."

"Ifølge forslaget skal selvstændigt erhvervsdrivende efter de nye regler i videst muligt omfang fortsat beskattes af telefoni, datakommunikation og computere med tilbehør på samme måde som lønmodtagere."

"Så det er stort set uændret i forhold til multimedieskatten, dog kun beskatning fremover af fri telefon med 2.500 kr. og ikke 3.000 kr., og arbejdspc´en bliver skattefri," lyder svaret fra Niels Sonne.

Ansættelseskontrakt som dokumentation

Spørgsmål 4
(fra Carsten Nielsen)

I min kontrakt står:
Brugen af telefonen sker i forhold til ansætteselskontrakten, hvori der er aftalt en arbejdsrelateret telefon. Dette betyder, at telefonen fortrinsvist er til arbejdsmæssig brug, men må dog benyttes til korte private samtaler.
Desuden må telefonen ikke benyttes til nyhedstjenester, afstemninger, donationer osv.

Skal jeg betale den nye skat?

Svar 4:

"Du kan godt undgå beskatning af din arbejdsmobil-telefon, hvis den som udgangspunkt kun anvendes arbejdsmæssigt - også selvom du foretager enkeltstående private opkald."

"Men det er ikke nok med en henvisning til ansættelseskontrakten. Der skal udfyldes en tro og love erklæring og din arbejdsgiver skal føre kontrol," lyder svaret fra Deloittes revisor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere