Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Download: Tre gratis pakkeprogrammer hitter stort

Windows' indbyggede pakkeprogram går an til de fleste standardopgaver, men hvad gør du, hvis du skal jonglere med flere formater eller forlanger højere komprimeringsgrad? Du kunne overveje et af disse tre pakkeprogrammer. Pak - og udpak - løs her.

Download: Tre gratis pakkeprogrammer hitter stort

Med Windows Vista fra 2006 gjorde Microsoft det omsider mindre kringlet at pakke og udpakke filer.

Funktionen var indbygget i styresystemet; nøjagtigt ligesom det er muligt at brænde en cd eller dvd uden behov for tredjepartssoftware, kunne du pludselig undvære udgiften til et pakkeprogram.

Eller - det er en sandhed med modifikationer. For krævende brugere var det stadig en nødvendighed at installere et selvstændigt program, da formatunderstøttelsen i styresystemet er begrænset til ZIP.

Det er desuden ikke muligt at justere komprimeringsgraden, så du lige nøjagtigt kan klemme din mappe med feriebilleder ned i en størrelse, der kan spille sammen med din e-mail-konto.

Og dette har ikke ændret sig med Windows 7, der viderefører samme pakkefunktionalitet, som vi kender fra Vista.

Det kunne her være oplagt at købe et kommercielt pakkeprogram som WinZip eller WinRAR, der begge er formidable, men som de nærigpinde vi er, har vi valgt at skele til tre gratis løsninger.

Efter vores opfattelse udfylder de opgaven så godt, at de kommercielle løsninger bliver helt overflødige for de fleste brugere.

7-Zip

7-ZIP er udgivet under GPL (General Public License), som kort betyder, at programmet er freeware. 7-ZIP er integreret med Windows, så et højreklik på en fil enten kan pakke den eller udpakke den. 7-ZIP praler med højere komprimeringsgrad end PKZip og WinZip, hvor 7-ZIP tilmed understøtter ZIP, RAR, GZIP og TAR formaterne. Programmet kan også bruges via kommandolinier.

Hent 7-Zip her.

TUGZip

TUGZip er et gratis og meget effektivt alternativ til WinZIP og WinRAR. Programmet understøtter de fleste komprimerede filtyper, og der er ingen begrænsning på filstørrelserne, som du kan opleve eksempelvis i WinRAR.

Prøv TUGZip her.

IZArc

Her får du et ganske gratis pakkeprogram med masser af funktioner, der kræves penge for hos konkurrenterne. IZArc understøtter mange pakkeformater som eksempelvis: 7-ZIP, ACE, ARC, ARJ, BH, BZ2, CAB, DEB, GZ, HA, JAR, LHA, LZH, PAK, PK3, RAR, RPM, TAR, TGZ, TZ, ZIP og ZOO.

IZArc er let at benytte, men alligevel stærkt nok til at give avancerede brugere alle de værktøjer, de har brug for. Der bydes nemlig også på avancerede funktioner som reparation af ødelagte filer, søgning i arkiver, kodeordsbeskyttelse og meget mere.

Prøv IZArc her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere