Artikel top billede

Sådan bliver du hacket via helt almindelige websider

Et besøg på en helt troværdig webside kan lægge skadelig kode på din maskine. Angreb, der udnytter hacking af websteder, sætter Danmarksrekord.

Hvert kvartal samler DK-Cert trådene, der beskriver hvilke sikkerhedsproblemer, som har domineret de seneste tre måneder.

Og aldrig tidligere har DK-Cert modtaget så mange henvendelser om kompromitterede danske websider, der lægger plads til malware og phishing-sider.

Det er ikke kun et dansk problem, den samme tendens finder man internationalt.

Bruger kendte sårbarheder

Det handler om, at hackere trænger ind på websteder. Men deres formål er ikke at få fat i data, der ligger på webstederne.

I stedet placerer de skjulte skadelige programmer på dem.

Når webstedet får besøg af en bruger, forsøger de skadelige programmer at inficere gæsternes pc ved at udnytte kendte sårbarheder i styresystemet eller tredjepartprogrammer.

Angrebsmetoden er effektiv, fordi brugerne har tillid til det websted, der besøges og derfor har paraderne nede overfor den skadelige kode.

Desuden er der mindre risiko for, at legitime websteder er opført på de lister over farlige websteder, som browserne anvender til at slå alarm.

DK-Cert beretter om, at der har været 284 rapporterede tilfælde, hvor danske websteder blev misbrugt til phishing-svindel eller spredning af skadelige programmer, hvilket er rekord.

Hacking eller phishing

I de tilfælde, hvor webstedet bruges til spredning af skadelige programmer, lægger hackerne et skjult angrebsprogram ind.

"Når brugere besøger webstedet, afprøver angrebsprogrammet, om brugerens pc er sårbar over for en stribe kendte angrebsmetoder. Hvis blot en af dem lykkes, installerer angrebsprogrammet skadelig software på pc'en. Herefter kan de it-kriminelle fjernstyre pc'en til at udsende spam eller aflytte fortrolig kommunikation," lyder det fra Shehzad Ahmad, der er chef for DK-Cert.

Ved phishing-svindel placerer bagmændene forfalskede websider, der giver sig ud for at tilhøre for eksempel en bank. Formålet er at lokke fortrolige oplysninger fra ofrene.

Første netbankindbrud 
Blandt kvartalets øvrige væsentlige sikkerhedstendenser peger DK-Cert på følgende hændelser:

- Svindlere fra call-centre i Indien, der ringer til danske borgere for at fortælle, at der var virus på deres computer. Målet var at skaffe sig adgang til deres computer, data og kreditkortinformationer.

- It-kriminalitet som politisk aktionsform, hacktivisme, er i stigning og har i tredje kvartal også nået Danmark.

- For første gang siden indførelsen af NemID i 2010 oplevede vi herhjemme vellykkede netbankindbrud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren