Fire nye projektorer til små virksomheder

De fire nye projektorer fra InFocus er alle prissat under 18.000 kr. ekskl. moms og retter sig mod mindre virksomheder, førstegangskøbere og undervisnings-sektoren. I Danmark distribueres projektorerne af Dansk Data Display.

»Det brede udbud af projektorer fra InFocus i et rimeligt prisleje, giver de prisfølsomme købere og uvante projektorbrugere mulighed for at vælge en projektor, der svarer til såvel deres behov som til deres budget,« siger Michael Hansen, salgsdirektør hos Dansk Data Display.

InFocus LP240 er den billigste af den nye projektorer. Den koster 9.999 kr. ekskl. moms og har SVGA-opløsning og en lysstyrke på 1.000 lumen.

Den nye model X1 bygger på DLP-teknikken og koster 14.900 kr. ekskl. moms. Lampens levetid angives til mindst 3.000 timer, og kontrastforholdet skulle være 2000:1.

DLP-projektoren LP500 har en lysstyrke på 2.000 lumen. Prisen er 17.900 kr. ekskl. moms.

Den sidste af de nye modeller, LP250, har samme funktioner som LP240, men en højere opløsning (XGA) og en lysstyrke på 1.300 lumen. Den koster 16.900 kr. ekskl. moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere