Norske ejere æder dansk software-gæld

Component Software har barberet den danske forretning ind til benet, men fik alligevel underskud sidste år. Det norske moderselskab overtager en milliongæld for at styrke koncernen i kampen om de store nordiske kunder.

Det norskejede Component Software, som leverer business intelligence-systemer, har de sidste to år barberet organisationen ind til benet i forsøg på at forbedre selskabets økonomi. Underskuddet er blevet mindre, men gælden vokser fortsat.

Det norske moderselskab må derfor træde til og sluge 4,7 millioner kroner af gælden i det danske selskab, der kom ud af regnskabsåret 2002 med en negativ egenkapital på 4,9 millioner kroner.

Selskabet skal ud og finde nye kontrakter, hvis hverken egenkapitalen eller bundlinien skal slide på det røde farvebånd, når regnskabet for 2003 skal udskrives.

Selvom Component Software har fået mere gang i salget i de seneste ni måneder, så skal det dog ses i forhold til et katastrofalt resultat i 2001. Da svigtede kunderne fuldstændig, og de norske ejere pålagde selskabet en omfattende omstrukturering.

Den opgave tilfaldt Casper Plannthin, som trådte til som direktør i november 2001. Han forlod posten i slutningen af maj i år, hvor han ifølge ledelsen i Danmark havde fuldført sin opgave og ville videre.

Underskuddet i 2002 blev 1,1 millioner kroner ud af en omsætning på 27,4 millioner kroner. Sammenlignet med året før er økonomien bedre, da underskuddet i 2001 blev 9,0 millioner kroner. Til gengæld var omsætningen i 2001 højere, nemlig 29,4 millioner kroner.

Det norske moderselskab har dog stadig masser af tålmodighed med den danske forretning.

Component Software er simpelthen nødt til at være repræsenteret i Danmark, hvis det skal sikre sig de nordiske kunder, som den norske koncern satser på.

- Selskaber som eksempelvis Nordea og Coop bliver konsolideret som nordiske koncerner. Det skal vi kunne supportere. Derfor er Danmark også et vældig vigtigt marked for os, siger marketingdirektør Fredrik Geelmuyden, Component Software Group.

Som helhed forventer Component Software-koncernen, der tæller de norske, svenske og danske selskaber at nå et positivt resultat i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere