»Samarbejdet skal ses i lyset af, at performance management som initiativ bliver en stadig vigtigere komponent i arbejdet på at fjerne kløften mellem den strategiske plan og den mere traditionelle økonomistyring i virksomhederne, for derved at forbedre resultaterne og samtidig gøre dem mere forudsigelige,« udtaler Henrik Vester Christensen, administrerende direktør i CorpSoft Nordic.
»I takt med denne udvikling ser vi, at projekterne bliver større, mere omfangsrige og mere teknisk avancerede. Her kan CorpSoft Nordic i samarbejde med Platon tilbyde en meget stærk kombination af softwareplatform, faglig og teknisk ekspertise samt helt konkrete projekterfaringer inden for performance management,« lover han.
Platon har 60 medarbejdere, og der er kontorer i København, Århus og Oslo. Virksomheden er - foruden business intelligence - specialiseret i data-warehousing, masterdata-management, økonomistyring, CRM og knowledge-management, og den dækker både den forretnings- og IT-mæssige side af disse discipliner, oplyses det.