It-profil:: På vej mod at være stor i Norden

31-årige Are Sørum Langås er direktør for norske Amentio med en omsætning tæt på en halv milliard kroner, men føler sig for ung til endnu at have noget at være frygtelig stolt af i sin karriere.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Den hårde konkurrence mellem aktørerne i branchen medfører meget stærk konkurrence på pris og lave marginerer. Det er en kunst at kombinere høj volumen og lave omkostninger og samtidig klare at levere en service af høj kvalitet til kunderne. Det er en udfordring at skabe lønsomhed, men meget motiverende at mestre.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Karrieren har været for kort til at jeg har noget som jeg er så frygtelig stolt af, men Amentio er på vej med noget, jeg kommer til at være stolt af.

Og hvad er du mindst stolt af?
Når jeg ikke kan få det bedste ud af mine kolleger. Vi har lykkedes vældig godt med dette i Amentio, og det er et nederlag når vi ikke klarer det.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg bryder mig ikke om at indrømme det, siden vi arbejder så tæt sammen, men jeg må sige bestyrelsesformanden i Amentio, Viggo Ekeberg Amundsen.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg er godt tilfreds med de valg, jeg har taget og de resultater de har givet. Jeg har ikke noget ønske om at gå tilbage i tiden for at træffe en hypotetisk bedre beslutning.

Hvad laver du om 10 år?
Det har jeg ikke noget forhold til. Jeg har mange planer og fortsat meget som er ugjort, men tager en dag af gangen.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Hvad jeg gør, eller hvilken branche jeg arbejder i, er ikke afgørende, men jeg vil arbejde med mennesker som er enige om hvad, de vil opnå, og hvordan og hvorfor vi gør det, og som sammen gør alt for at vi kan lykkes.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Lave marginer gør, at mange slider med lønsomheden. Det gælder både blandt vore konkurrenter i slutbrugerledet og samarbejdspartnere i distributørleddet. Vi vil nok få flere konsolideringer og konkurser i tiden som kommer.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
De skandinaviske velfærdssamfund har mulighed for at lægge større vægt på modernisering og effektivisering af den offentlige sektor gennem it-anskaffelser. Her ligger der et uudnyttet potentiale. Desuden er bredbånd til alle et must i 2009.

Hvordan takler du arbejdspres?
Pres kræver, at man træffer beslutninger hurtigere, men fortsat med kvalitet. For min del sker det gennem aktivt samarbejde og delegering af opgaver til kolleger og nære samarbejdspartnere.

Hvordan kobler du af?
Jeg kan lide at koble af med jagt og fiskeri. Træning er også vældig god afkoblng og noget jeg definitivt burde gøre mere af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren