Artikel top billede

TDC-direktør roser 3's 4G-stratregi

Teleselskabet 3 gjorde det godt, da de nye 4G-licenser var på milliard-auktion, mener TDC's netdirektør.

Da de nye 4G-licenser var på auktion gjorde teleselskabet 3 det godt. Selskabet betalte langt mindre for dets licens til supernettet end konkurrenterne. Mens 3 betalte syv millioner for frekvenserne, måtte TDC, Telenor og Telia hver hoste op med omtrent 333 millioner kroner for deres mere sikre løsning.

3 meldte hurtigt ud, at de havde skudt papegøjen. Nu får selskabet medhold fra en uventet kant.

"Med 3's briller på, har de haft en god strategi," siger Jess Ibsen, netdirektør for TDC.

Så de slap faktisk godt fra auktionen?

"Det er der ingen tvivl om. Det gjorde de godt dér," siger Jess Ibsen.

Forskellige frekvenser
Alle de store net-operatører ønsker at sætte sig på fremtidens mobilmarked, hvor kunderne kan bruge det mobile internet og LTE-teknologien til krævende tjenester som computerspil og kvalitetsvideo. TDC's Jess Ibsen siger, at TDC valgte den sikre løsning ved ligesom Telenor og Telia at gå efter de parrede frekvenser, hvor teknologien allerede er langt fremme. Teknologien til de parrede frekvenser (FDD) kan bruges til hente både op og ned over samme spektrum, mens de uparrede frekvenser (TDD) skal deles op, så en del bruges til uplink, mens en anden del bruges til downlink.

Jess Ibsen betegner konkurrenten 3's satsning på de uparrede frekvenser som en form for forsikring, der senere kan indløses. Dén løsning var fin for 3, mener Jess Ibsen.

"3 er dygtige, vi har stor respekt for dem. Det skal vi også kunne have for vores konkurrenter," siger han.

"Vi bevæger os lidt i ryk, så er den ene god, så er den anden god," siger netdirektøren om de danske teleselskabers evner.

"Hvis du ser på 3's markedsandel på 3G, så er de længst fremme. Men jeg tror, vi andre er på vej til at indhente dem. Men de har gjort det godt," siger Jess Ibsen.

3 er mundlam
Pressechefen for 3, Stine Green Paulsen, er mundlam, da hun hører om TDC-rosen. Så begynder hun at grine.

"Hahaha, det har jeg aldrig hørt TDC sige før," lyder hendes reaktion.

Hun erkender, at auktionen og dens resulater selv inden for 3's rækker har været en speget affære. De ansattes reaktion har været delt.

"Jeg kunne godt mærke internt i huset, at nogle sagde nåhhh, mens vores netværksfolk rendte rundt med armene oppe i vejret," forklarer hun.

3 har dog fastholdt, at deres satsning på de uparrede frekvenser var den rigtige, eftersom teleselskaber i både Tyskland og Kina satser på den alternative teknologi. Under et pressemøde, hvor TDC testede LTE-teknologien på dets nyvundne LTE-frekvenser, fastholdt TDC's koncerndirektør, at TDC havde valgt den rette løsning.

"Der vil formentlig gå en rum tid, før det er muligt at bruge det," sagde Henrik Poulsen om 3's uparrede frekvenser.

Brugbare og billige dongles til de parrede LTE-bånd kommer formentligt på markedet til efteråret. Senere kommer der også mobiler, der kan bruge både LTE, 3G og de andre netværksteknologier. Nogle i producentbranchen snakker dog om, at der måske kun vil være et halvt års forsinkelse, før der bliver udviklet tilsvarende terminaler til 3's billige uparrede frekvenser.

Under LTE-auktionen vandt TDC, Telenor og Telia alle 2x20 MHz parrede frekvenser for 333 millioner kroner. Teleselskabet 3 fik de mindre 2x10 MHz parrede frekvenser og derudover 25 MHz uparrede frekvenser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere