Distributører banket på plads i Kølendorf-sag

Kritikere opgiver at få Comitel-ejer Peer Kølendorf til at trække sig fra sin plads i IT-Branchens hovedbestyrelse. Foreningen vil nu revidere sine etiske retningslinier.

Der er sat foreløbigt punktum i den pinefulde sag om direktør Peer Kølendorfs plads i IT-Branchens (ITB) hovedsbestyrelse. Kølendorfs kritikere opgiver at få den kontroversielle broker sat på porten. Til gengæld vil ITB nu gennemgå sine etiske guidelines for at få jura og etik til at passe bedre sammen.

Efter et møde mellem ITB's formand Lars Monrad-Gylling og ITBs distributørudvalg i går mandag er parterne ifølge pressemeddelelse enige om, at sagen har vist behov for, at ITB og samtlige foreningens udvalg evaluerer interne regler og procedurer, så mulige tvister imellem medlemmer kan håndteres ikke blot ud fra en juridisk, men også en etisk vurdering.

ITB's hovedbestyrelse vil samtidig revidere sine interne regelsæt. Denne revision vil blive behandlet på en kommende generalforsamling.

Formanden for ITB's distributørudvalg, Ole Eklund er tilfreds med, at ITB nu sætter yderligere fokus på bekæmpelsen af momssvindel og momskarrusseller.

»Det er glædeligt at se en markant opbakning fra ITB til distributørudvalgets etiske agenda, som blandt andet udmønter sig i en evaluering og revision af foreningens interne regelsæt og procedurer med henblik på en opstramning af de etiske aspekter. Nu lukker vi Comitel-sagen internt og ser fremad,« siger Ole Eklund.

Distributørudvalget under ITB har tidligere været voldsomt utilfreds med Peer Kølendorfs plads i hovedbestyrelsen. Kritikerne mener, at Kølendorfs ry som tidligere ejer af brokerselskabet Comitel International er for plettet til at sidde i ITB's hovedbestyrelse.

Sagen handler om den tidligere direktør i Comitel International, Klaus Hansen. Han blev i slutningen af 2007 dømt for karruselhandel i den såkaldte »Gul Feber«-sag. Dommen faldt på baggrund af en omfattende svindel med 140 momsmillioner. Svindelen foregik i en periode, hvor Peer Kølendorf var ejer af Comitel International. Peer Kølendorf har på intet tidspunkt været sigtet eller tiltalt i sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ITB's formand Lars Monrad-Gylling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering