KMD og danske Nworks har indgået »en betydelig aftale i millionklassen,« hvor Nworks overvågningsprodukt, CapMon er blevet valgt til en løsning, der skal overvåge kommunernes netværk.
Nworks administrerende direktør Henrik Blaaberg vil ikke sige, hvor stor ordren er, men oplyser, at aftalen løber i tre år.
Han forklarer, at produktet som selvstændigt forretningsområde i Nworks klarer sig godt i konkurrencen.
»Ordren fra KMD er et godt eksempel på de behov, som CapMon kan dække. Den understreger, at CapMon, har opnået en solid position på det danske marked,« siger Henrik Blaaberg, Nworks.