Ementor fyrer Eterra-sælgere

Det nye Ementor er gået i gang med at svinge sparekniven. I dag blev 15 sælgere fra Eterra sendt på gaden på grund af overkapacitet som en følge af fusionen. Selskabet har ellers tidligere meddelt, at der kun ville ske afskedigelser i administrationen.

Sammenlægningen af Ementor og Eterra kostede her til formiddag 15 sælgere fra Eterra jobbet.

Årsagen er overkapacitet i salgsafdelingen, der ellers ikke var i ledelsen søgelys, da fusionen mellem de to selskaber blev annonceret for en måned siden.

Oplysningen om antallet af fyrede medarbejdere kommer fra en af de fyrede sælgere, der tilføjer, at det kom meget bag på ham, fordi der ved sammenlægningen kun blev talt om at fyre medarbejdere i administrationen.

Vicekoncernchef for det nye Ementor i Danmark, Steinar Sønsterby, har tidligere sagt til Computerworld Online, at de 30 ? 40 personer, der skulle fyres i Danmark, alle ville blive hentet fra administrationen, hvor der ville være dobbeltfunktioner efter sammenlægningen.

Men den nyudnævnte direktør for det sammenlagte selskab, Finn Hindkjær Pedersen, har valgt at se mere bredt på mulighederne for besparelser.

- Jeg har nu siddet i stolen i en måned, og vi er ved at have dannet os overblik over, hvor vi kan spare. Det vi gør, er at kigge på de enkelte afdelinger, og se på om der er dobbeltfunktioner efter sammenlægningen, siger Ementors danske direktør Finn Hindkjær Pedersen.

Han regner stadig med, at det totale antal fyringer i den danske afdeling ryger op i nærheden af 30-40 personer, men han vil ikke afvise, at der kan komme yderligere fyringer på længere sigt.

- Vi er nødt til at vurdere situationen løbende, og som sådan kan jeg ikke afvise, at vi kan blive nødt foretage yderligere afskedigelser, siger Finn Hindkjær Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere