Klyngeprojekt vinder Venture Cup

En gruppe tidligere studerende fra Syddansk Universitet har vundet den danske del af Venture Cup Øresund. De belønnes for den forretningsmodel, der skal gøre deres software til optimering af klyngecomputere til en kommerciel succes.

En gruppe tidligere studerende fra Syddansk Universitet i Odense har udviklet en softwareteknologi, der gør det muligt at bygge endnu billigere supercomputere med stor regnekraft.

Nu har forretningsidéen, der skal gøre teknologien til en kommerciel succes, vundet den danske del af Venture Cup Øresund 2003.

De studerende er i Forskerparken ved Syddansk Universitet gået sammen i selskabet Mesh Technologies.

Selskabet består af fire nyuddannede kandidater i datalogi, Anders Andersen, Henning Martinussen, Kei Pedersen og Lars Henriksen, samt ph.d. og lektor Brian Vinter og direktør Allan Hansen.

Vinderprojektet belønnes med en præmiecheck på omkring 80.000 kroner.

Organisationen bag Venture Cup Øresund har i år valgt at kåre henholdsvis en dansk og en svensk vinder.

Det sker som forskud på næste års Venture Cup, hvor konkurrencen bliver ændret, så den i stedet for Øresundsregionen kommer til at dække hele Danmark.

Mange cpu'er små

Mesh Technologies vil nu forsøge at føre den forretningsplan ud i livet, som har sikret firmaet sejren i Venture Cup Øresund.

Den softwareteknologi, som Mesh har udviklet, kan bruges til at bringe prisen på kraftige klyngecomputere yderligere ned.

Teknologien er udviklet til brug på de to store superklynger, der er opstillet på Syddansk Universitet i Odense. Klyngerne består af op til 512 almindelige pc'er i den største klynge.

Tilsammen kan de mange pc'er måle sig med de store supercomputere i rå regnekraft takket være såkaldt grid-teknologi, der gør det muligt at koble flere maskiner sammen i et højhastighedsnetværk.

Prisen for en klyngecomputer ligger væsentligt under prisen for en traditionel supercomputer, da den kan bygges af helt almindelige komponenter.

Superbillige superklynger

Vinderprojektet er baseret på en softwareteknologi, der gør det muligt at optimere en klyngecomputers ydelse.

For store klynger er én af de væsentligste flaskehalse at få sendt de rigtige datamængder rundt i netværket på de rigtige tidspunkter.

Netværksoptimeringen kan løses ved at investere i forholdsvis dyre netværkskort. Softwaren fra Mesh Technologies kan imidlertid erstatte den investering.

Dermed kan der skæres væsentligt af prisen for en klyngecomputer, der på den måde får en endnu mere konkurrencedygtig pris i forhold til de store supercomputere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere