IT-PROFIL:: Hjem-Is eller Navision: Det handler om glade kunder

Jan Vinjebos karriere har strakt sig fra Preben Damgaards kælder i Bagsværd til at hjælpe Microsoft-partnere med at sælge Navision-løsninger.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Mest: Den hurtighed som branchen udvikler og breder sig med. Det er trods alt kun 25 år siden vi alle gik rundt og talte om elektronisk data behandling.
Mindst: IT-branchens brug af buzzwords. IT branchen har det med at tale ganske almindelige dagligdags foreteelser op i et niveau, hvor det slet ikke hører hjemme, for derefter at opfinde en forkortelse, så kun de få indviede kan genkende det alle engang udførte til dagligt.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Mit bidrag til Concorde C5´s succes i slutningen af sidste årtusinde, hvor jeg havde det konceptuelle ansvar for Damgaards produkter i form af prissætning, modulsammensætning, salgs- og partnerpolitikker. Sidenhen i indeværende årtusinde at være medvirkende til at Microsofts danske partnerkanal blev Skandinaviens klart bedste målt på antallet af certificerede personer pr. år i kanalen.

Og hvad er du mindst stolt af?
Efter mere end 20 år i branchen skal der nok være et eller to SUM-felter i et Excel-regneark, der ikke har været korrekt formateret, men ellers er der ikke noget jeg helst ser fejet ind under gulvtæppet.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Preben Damgaard for hans evne til at skabe synergier mellem medarbejderne og hans visionære tilgang til tingene. Alle snakker om Cloud Computing i dag; det snakkede Preben om allerede tilbage i midthalvfemserne.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Samme sted som nu. Jeg har været med på hele turen fra at være en lille, men hastigt voksende lokal ERP-virksomhed startet i en kælder i Bagsværd (Damgaard) over en større danskbaseret international aktør (Damgaard/Navision) til en multinational og multietnisk virksomhed med over 100.000 ansatte (Microsoft). På sådan en rejse kan karriereforløbet nogle gange være mere tilfældigt end planlagt, men det er så dér man virkelig lærer at omstille sig og være nytænkende.

Hvad laver du om ti år?
Jeg tror de færreste i it-branchen vil kunne se ti år frem, men jeg laver formentligt det samme som nu, men det Eneste Konstante er jo som bekendt Forandringen, så meget kan ske.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Som selvstændig er mit nuværende job det job, jeg føler giver mig friheden til at gøre, som jeg vil. Ellers skulle det da lige være Hjem-Is-Mand: Lutter glade og forventningsfulde kunder, der kommer løbende blot ved det mindste klimt med klokken.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Det lyder måske underligt i disse finanskrisetider, men den største trussel mod min forretning vil nok være, hvis der kommer alt for meget gang i hjulene igen, så rekrutteringen af nye talenter ikke kan følge med efterspørgslen. Men det åbner omvendt op for andre muligheder for tiltag der vil være til gavn for min forretning.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Bede skatteministeren om at afskaffe multimediebeskatningen som efter min mening bare giver anledning til mere fnidder end beløbet berettiger til. Hvis Danmark skal være førende indenfor it og vidensoverførsel, så må der ikke være mentale blokeringer i dele af befolkningen mod brugen af it.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg kombinerer lange gåture med vigtige telefonopkald, allerhelst i naturskønne omgivelser, som der er masser af i Hillerød.

Hvordan kobler du af?
Så tager jeg familien med på en lang gåtur i stedet for mobiltelefonen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering