Britiske pensioner truet af computerfejl

En computerfejl hos det britiske skattevæsen betyder, at millioner af lavtlønnede, britiske arbejdere nu modtager en ekstraregning. De skal indbetale fem års manglende pensionsbidrag. Ellers risikerer de at miste retten til folkepension.

En computerfejl hos det britiske skattevæsen risikerer at ramme omkring 10 millioner briter på pengepungen, skriver BBC Online. Fejlen betyder, at de risikerer at miste deres folkepension, hvis de ikke betaler for fem års manglende pensionsindbetalinger.

I løbet af en periode på fem år fra 1997 til 2001 har det britiske skattevæsen undladt at udsende påmindelser til briter, der har været i fare for at miste deres folkepension på grund af manglende pensionsindbetalinger.

Skattevæsnet har ifølge avisen Daily Telegraph været opmærksom computerfejlen, men embedsmændene valgte ikke at informerehverken de berørte borgere eller den ansvarlige minister om fejlen.

For at være berettiget til at få udbetalt statens minimumssats for pensioner, skal borgerne have en lønindkomst på knap 50.000 kroner årligt og indbetale cirka 10 procent af indkomsten til pensionsopsparingen.

Hvert år er der millioner af briter, der ikke får indbetalt det krævede beløb, fordi de har haft en for lav indkomst på grund af arbejdsløshed, sygdom eller andre årsager.

Skattevæsnet vil under normale omstændigheder udsende en påmindelse til de berørte, så de kan nå at indbetale ekstra og dermed kvalificere sig til pension.

På grund af en computerfejl i forbindelse med overgangen til et nyt edb-system har skattevæsnet fra 1997 til 2001 ikke udsendt nogen påmindelser.

Resultatet er, at mere end en tredjedel af de erhvervsaktive briter nu vil få en påmindelse om ekstra indbetalinger.

Det rammer ifølge Daily Telegraph hovedsageligt borgere med lave indkomster. De kan ifølge avisen få svært ved at overkomme den ekstra, økonomiske byrde, selv om skattevæsnet har forlænget indbetalingsfristen for de manglende pensionsbidrag frem til 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere