Disney afprøver selvdestruerende dvd-skiver

Disney-koncernen vil forsøge at udleje dvd'er, der efter 48 timer destruerer sig selv. Skiverne ruster, når de kommer i kontakt med luft. De forgængelige dvd'er skal gøre det lettere at udleje film i kiosker og butikker.

Disney vil til august forsøge sig med en ny type dvd-skiver, der destruerer sig selv efter to døgn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dvd'erne forsvinder dog ikke i en røgsky - de ruster.

Skiverne har en særlig overflade, der starter med at være klar rød. Når skiven pakkes ud og kommer i kontakt med ilten i luften, begynder overfladen at ruste.

Efter cirka to døgn er overfladen blevet sort, og laseren i dvd-afspilleren kan ikke længere læse skiven.

Indtil da virker dvd'en normalt, oplyser Flexplay Technologies, der har udviklet teknologien.

Den særlige overflade beskytter dog ikke dvd'erne mod at blive kopieret inden for de to døgn, hvor skiven kan læses.

Ifølge Reuters forsøger Disney med de kortlivede dvd'er at udvide markedet for lejefilm.

Med selvdestruerende skiver er det ikke nødvendigt at oprette et system, der kan håndtere aflevering af lejefilmene.

Det betyder, at kiosker og butikker blot skal stå for distributionen uden at bekymre sig om andet end at tage imod betaling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere