Tech Datas nordiske direktør Jonas Elmgren ser gerne, at den nye svenske chef bliver rekrutteret udenfor it-branchen. Han oplyser til det svenske nyhedssite It24, at en baggrund fra detailhandlen er mindst lige så brugbar som it-branchen til jobbet som svensk landechef. Og hvis kandidaten har erfaring med hurtigt omsættelige varer er det et yderligere plus, lyder det ifølge det svenske site.
Jonas Elmgren vil nu bruge op til et halvt år inden en ny landechef er på plads til at lede den svenske afdeling af distributøren. I mellemtiden vil han selv være svensk chef ved siden af sit nordiske job.
»Jeg ser det ikke som en direkte katastrofe hvis der er et gab i ansættelsen. Fordi den svenske organisation er stærk, er jeg ikke urolig,« siger Jonas Elmgren til It24.