Unix-drab vækker debat

Er Unix død eller har systemet stadigt et langt liv foran sig? Flere aktører i kanalen har reageret på Mogens Nørgaards Unix-aflivning i debattørens sidste videoklumme på CRN.

Debattør og Miracle-direktør Mogens Nørgaard fik provokeret flere til at tage til genmæle, da han i sin sidste videoklumme bekendtgjorde, at Unix er afgået ved døden.

I en officiel kommentar til videoklumisten siger HP, at Unix tværtimod lever fint.

»Unix lever i bedste velgående, og faktisk har HP's Unix-forretning aldrig gået bedre. Mogens Nørgaard vælger at se bort fra, at de største virksomheder har nogle helt særlige behov for sikkerhed, driftsstabilitet og skalering i mainframeklassen, som ikke er mulig på Windows og Linux - og ikke bliver det de første 5-10 år,« lyder det fra produktchef Niels Thomassen.

Andre indlæg på CRNs debatforum stiller spørgsmålstegn ved, hvad Miracle kommer i sit berømte øl, siden Mogens Nørgaard kan komme så langt ud i hampen.

Mogens Nørgaard mener dog hverken, at han er ude i hampen eller på andre måde utilbørligt påvirket af uheldige substanser.

»Jeg kan rigtigt godt lide Unix. Men jeg tror det vil blive erstattet af Linux og Windows (og sikkert andre ting vi ikke kender endnu), bl.a. fordi det er blevet legacy, hvad angår folk i Unix-miljøet (en ting jeg også har set i Oracle-miljøet): Der kommer ikke nye, unge friske ansigter til. Det er de samme, gamle, bitre mænd der mødes år efter år, som jeg plejer at sige. Og de bliver "udvandet" rundt omkring, fordi de bliver bedt om at lave andre ting også (storage, f.eks.) fremfor bare at være rene system managers, osv. Der er også en del, der går på pension eller begynder at lave noget andet. Alt i alt er der en netto-udvandring fra Unix-markedet af dygtige folk, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at finde dem for kunderne,« hedder det fra Mogens Nørgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere