Datacenterudbygning: Interxions 2000 kvadratmeters hostingcenter i Ballerup er blevet for lille. Nu vil Interxion udbygge centret for 40 millioner kroner. Det nye bygningsmodul bliver på 500 kvadratmeter. Interxion har 20 datacentre fordelt over hele Europa, som er opbygget efter et modulprincip, hvor modulerne bygges efterhånden som behovet opstår.
Offentligt udbud: Helsingør Kommune søger leverandører af pc'er og andet it-udstyr. Udstyret skal både bruges i forvaltningen og i skolerne. Det fremgår af meddelelse fra udbudskonsulenterne i CEDI. Aftalen har en værdi på mellem 20 og 30 millioner kroner over tre år og indeholder køb af stationære og bærbare pc'er, en særlig skole-pc, skærme og tilbehør.