Den amerikanske markedsleder inden for salg og distribution af mobiltelefoner Brightpoint har god grund til at være tilfredse, når det gælder fusionen med de danske europamestre inden for mobildistribution fra Dangaard Telecom.
Dangaard har nemlig vist sig at være en ægte guldfugl i selskab med Brightpoint. Alene kvartalsomsætning er steget med 141 procent til 1,6 milliarder dollar i forhold til samme kvartal 2006.
Og ser man på EBITDA er resultat vokset til 41,9 million dollar i fjerde kvartal af 2007 fra 15,6 millioner dollar i samme kvartal i 2006.
Hos Brightpoint er ledelsen godt tilfreds med de samlede resultat, og er ikke bleg for at give Dangaard Telecom en stor del af æren for det flotte regnskab.
»Vores succesfulde fjerdekvartal inkluderer en markant fremgang efter fusionen med Dangaard-selskaberne,« udtaler Robert J. Laiken, CEO i Brightpoint.