Solid vækst i Kunøe-selskab

Årets første tre kvartaler viste klar fremgang i både omsætning og indtjening for Ib Kunøes ERP-udviklingshus Columbus IT.

Økonomisk afmatning og finansiel krise går udenom Ib Kunøes ERP-udviklingsselskab, Columbus IT Partner A/S, som i årets tre første kvartaler øgede indtjening med 53 procent på basis af en omsætningsfremgang på 15 procent. Siden nytår har Columbus IT omsat for 712 millioner kroner mod 618 millioner i samme periode i fjor. Overskuddet før skat gik op fra 22,6 til 34,6 millioner kroner.

Skandinavien er fortsat den solide base for selskabet med mere end en tredjedel af omsætningen og to tredjedele af indtjeningen, som i denne region blev mere end fordoblet til 24,5 millioner kroner. De voksende markeder i Østeuropa bidrager også pænt til væksten med en omsætningsfremgang på 33 procent til 163 millioner kroner. Til gengæld kniber det med indtjeningen østpå, som i årets løb er faldet med 17 procent til 7,0 millioner kroner.

I det øvrige Europa er der regnskabsmæssigt status quo med en omsætning på 155 millioner og et overskud på godt 10 millioner kroner.

Selskabets ledelse betegner resultatet for årets første ni måneder som meget tilfredsstillende.

»Den meget positive udvikling i første halvår er fortsat i tredje kvartal, og derfor fastholder vi de hidtidige forventninger til årsresultatet for 2008, med en omsætning på cirka en milliard kroner og et overskud før skat på mellem 60 og 65 millioner kroner,« siger administrerende direktør i Columbus IT Partner A/S, Michael Gaardboe, som dog peger på, at den finansielle turbulens og usikkerheden om den globale økonomi betyder øget risiko for resultatet af fjerde kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere