B&O og Yousee går fri af nye strøm-regler

Selv store strømslugere som Yousee?s tv-boks klarer frisag.

Selvom standbyforbruget på mange apparater er langt højere end den ene watt, som nye EU-regler har fastlagt som øverste grænse pr. 7. januar, så slipper de fleste igennem. Det gælder for eksempel alle B&Os apparater samt en berygtet strømsluger som Yousees HD-boks. Recordere.dk skriver ganske vist i dag, at en lang række B&O-produkter krænker reglerne, fordi deres strømforbrug i standby-mode overstiger 1 watt, og at selskabet dermed overtræder lovgivningen. Men fordi B&O har indbygget en netafbryder i apparaterne, så lever de op til kravene, siger selskabets kommunikationschef Tommy Jakobsen.

Ifølge Energistyrelsen gælder de nye regler alle elektriske apparater.

»De skal overholde standbykravene og/eller kunne slukkes,« hedder det. (Se en gennemgang af reglerne her)

»Alle B&Os apparater overholder lovgivningen,« fastholder kommunikationschefen fra B&O.

Omtrent samme situation er gældende hos YouSee, hvis digitale tv-boks takket være tilstedeværelsen af en afbryderknap på bagsiden formår at holde sig fri af de nye regler – til trods for, at den ifølge YouSee har et massivt strømforbrug på hele 21 watt i standby-mode.

Ingen standbyfunktion

Ifølge Yousees pressechef Ib Konrad Jensen fungerer standbyfunktionen på boksen anderledes end den standbyfunktion, som de nye regler skal ramme.

»De nye regler siger, at apparaterne enten skal have mulighed for at blive slukket helt eller have en standbyfunktion, hvor apparatet ikke må udføre nogen funktioner. Yousee-boksen har mulighed for at blive slukket helt og har ikke en standbyfunktion, som den er defineret af EU. Der er derfor ingen konsekvenser for Yousee-boksene,« skriver han i en mail.

Yousees boks – en Samsung SMT-H3126 PVR - bruger ca. 27 Watt, når den er tændt og altså næste tre fjerdeldele af dette, når den er i standby.

Forklaringen på boksens høje forbrug er ifølge YouSee, at den har mange funktioner: den skal afkode MPEG4 og fungere som kabelmodem, og der skal strøm til harddisken. Desuden indeholder den to tunere, en ethernetport og en kortlæser.

»Når boksen er i standby er der mange af dens funktioner aktive, både for at den kan optage planlagte optagelser, og for at opstartstiden mellem standby og tændt ikke bliver for lang,« skriver pressechefen fra Yousee.

Yousee har bedt Samsung om at undersøge hvilke muligheder der findes for at nedsætte strømforbruget, men det er naturligvis begrænset af boksens hardware. Præcis hvad og hvor meget, der kan gøres, og hvordan er endnu ikke klarlagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere