Hardwaresalget taber til services

it-salget har nået bunden, og i år vil der igen være vækst, siger analysefirmaet IDC, der forudser, at servicesalget vinder frem på bekostning af hardwaresalget.

Det lysner for det danske salg af it. På årets IDC Directions-konference i går annoncerede analysefirmaet, at det samlede danske it-salg vil stige med mellem to og fire procent i forhold til året før.

»Vi tror på, at tingene vender i 2010. Væksten i procent vil ikke være på ølstyrke, men vil dog krybe over nul,« siger Per Andersen, der er administrerende direktør I IDC Nordic.

Væksten er dog ulige fordelt, og i år skal hardwareforhandlerne ikke regne med den fremgang som softwareforhandlere og it-servicevirksomheder kan se frem til. Efter at det danske marked sidste år oplevede et estimeret omsætningsfald på omkring 13 procent på hardwareområdet, kan it-branchen i år se frem til at nedgangen fortsætter, men dog bliver knap så voldsom. Analysefirmaet forudser at hardwaresalget i år falder med to procent i forhold til 2009 og der først kommer en fremgang i omsætningen i 2011.

Virksomheder der sælger it-service kan forvente, at de fortsat vil være på et vækstmarked, hvor omsætningen vil stige med godt tre procent i forhold til sidste år.

En af deltagerne på IDC-konferencen, administrerende direktør i Netteam, Peter Durup kan godt genkende billedet af en it-branche, hvor der igen er ved at komme ro på kunderne men at de køber andre ting. I starten af finanskrisen var Netteams kunder bange for at deres egne kunder ville blive ramt af krisen, men nu tør de igen bruge penge på it, selvom de har skiftet fokus.

»Kunderne har holdt igen på deres hardwareinvesteringer på standard it-infrastruktur. I stedet har vi fået en vækst på mellem 20 og 25 procent på serviceopgaver, hvor vi optimerer på det allerede installerede udstyr,« siger Peter Durup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere