Et af Avnets fremtrædende topchefer, den kendte kvindelige it-topchef, Anna McDermott, har forladt sin stilling som vicepræsident for distributøren Avnet.
I de sidste ni måneder har hun haft ansvaret for at igangsætte og udvikle distributørens fokus på slutbruger-service. Der hersker en del tvivl om hvor vidt hun er gået frivilligt eller om der er tale om en fyring.
Ifølge CRN.dk's amerikanske søstermedie Channelweb skal hun være fratrådt frivilligt. Det har ikke været muligt for Channelweb at få en kommentar fra Anna McDermott, da hun ikke befinder sig på sit kontor i dag og i de kommende uger.
Avnets USA-boss Fred Cuen vil kun fortælle, at han har været glad for at arbejde tæt med sin tidligere chefkollega. Ligesom at han kun har ros til overs for hendes arbejde med at være bannerfører for Avnets forbruger-services. Og sluttelig ønsker han hende al held og lykke fremover.
Anna McDermott har tidligere været CEO hos distributøren GE Access, som Avnet opkøbte i november for 415 millioner dollars. Ligeledes er hun adskillige gange blevet kåret som en af USA-kanalens mest fremtrædende kvinder.