Direktør: Tyvekoster kan ende hos forhandlere

Stjålne Acer-bærbare fra Rosenmeier IT Distribution bliver solgt gennem den etablerede forhandlerkanal, frygter en bitter Jørn Rosenmeier. Han udlover en dusør på 25.000 kroner til slutkunder, der i god tro har købt en af de 62 bærbare pc'er, der i sidste weekend forsvandt fra hans lager.

Rosenmeier IT Distribution sætter alle kræfter ind på at finde de tyve, der i sidste weekend stjal bærbare for over en halv million kroner fra lageret i Viborg - og de hælere der køber dem og sælger dem videre.

Direktør Jørn Rosenmeier ser det som sandsynligt, at de 62 bærbare Acer-computere bliver solgt til intetanende kunder, der tror, de handler hos en helt almindelige computerforretninger.
Derfor tilbyder han nu en dusør på 25.000 kroner til de slutkunder, der i god tro har købt en bærbar Acer, der viser sig at være varm.

- Vi har før set, at tyvekoster ender i den etablerede forhandlerkanal, og det frygter jeg også er tilfældet denne gang. Derfor tilbyder vi en så stor dusør, at kunden kan købe en endnu bedre bærbar, og på den måde håber vi at finde tyvene og hælerne, siger Jørn Rosenmeier.

Der er dog omkring 12.000 "etablerede forhandlerer" i Danmark, og Rosenmeier pointerer, at han ikke mistænker nogen konkret butik.

- Men alene antallet af computere, der er blevet stjålet, indikerer, at aftageren kan være en momsregistreret forhandler, siger Jørn Rosenmeier.

Serienumre på nettet

Han lægger derfor serienumre på de stjålne computere og fladskærme på virksomhedens hjemmeside, og han har fået aftaler med såvel politi som servicepartnere om at være ekstra opmærksomme.

Desuden forsøger han at få de lokale forhandlere til at spore de varme computere, selvom forsikringen har dækket hans tab.

- Vi skal have gjort de her bærbare så varme, at det eneste sted, hælerne kan komme af med dem, er ved at smide dem i Viborg Havn. Derfor vil jeg offentliggøre navnet på de forhandlere, der sælger dem, hvis vi finder dem, siger Jørn Rosenmeier.

Ofre plejer at fortryde

- Jeg tager det her personligt. Meget. Og jeg slapper ikke af, før jeg har fundet tyvene. Vi har før haft ubudne gæster, og i de fleste tilfælde fortryder de, at de har valgt mig som deres offer, raser direktøren for det 104 år gamle familieforetagende.

Han henviser til eksempler, hvor han tidligere har fanget tyve på fersk gerning.

- En enkelt gang måtte vi droppe sagen mod en tyv, fordi vi havde brugt lidt for mange muskler på at holde ham fast, indtil politiet kom, siger Rosenmeier.

Tippede tyvens arbejdsgivere

Men en anden gang fandt han ud af, at en ansat på lageret stjal. Rosenmeier nøjedes ikke med at melde manden til politiet.

- Hver gang han fik job i området, ringede jeg til hans chef og fortalte om hans tyveri hos os. Jeg tror, han endte med at flytte til Polen for at få job, siger Rosenmeier.

Efter tyveriet i weekenden er sikkerheden på Rosenmeiers lager i Viborg blevet markant forbedret.

- Vi taler om røg, gardiner, hegn, video og sådan noget. Dyre penge som i sidste ende kun kan hentes hos kunden, lyder det fra Jørn Rosenmeier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere