Forhandlerne i it-kanalen ser i stigende grad distributørerne som deres bedste ven, mens it-producenterne på en række afgørende områder får stadig sværere ved at ramme forhandlernes hjerter. Sådan lyder den overordnede konklusion på CRNs Image-undersøgelse 2010.
Det er ellevte år i træk, at it-forhandlerne kårer deres favoritter blandt distributører og producenter, og i år er det Actebis og Kingston, der kommer ud med det bedste resultat.
Det er femte år i træk, at Actebis sætter sig på tronen. Forhandlerne belønner blandt andet Actebis indsats på leveringssikkerhed, ligesom der er fremgang, når de tgædler troværdighed.
For Kingstons vedkommende skyldes førstepladsen en kombination af enkelhed og effektivitet i salgsprocessen kombineret med med lettilgængelige og salgbare produkter.
I år har 2.499 forhandlere vurderet producenter og distributører, og det gør undersøgelsen til en af de grundigste brancheundersøgelser, der findes.
Undersøgelsen gennemgås grundigt CRNs Image 2010-tillæg, der udkommer i dag sammen med den trykte udgave af CRN. Her kan man læse mere udførligt om vindere og tabere i it-kanalen i 2010.
IFO - Instituttet for Opinionsanalyse har stået for den praktiske gennemførelse af Image-undersøgelsen.
Læs mere om Image-undersøgelsen 2010 i CRN 12/2010 og Image-tillægget, som udkommer i dag.